Bubber skal giftes

Bubber har været på frierfødder og er blevet forlovet med kæresten, Signe Rossing, efter en turbulent tid.

Artiklens øverste billede
Den 57-årige tv-vært har nemlig været på knæ for kæresten Signe. Foto: Miriam Dalsgaard

Det taler Danmark om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Man siger som bekendt, at julen er hjerternes fest, og det gælder i sandhed for Bubber.

Den 57-årige tv-vært har nemlig været på knæ for kæresten Signe.

Det afslører Bubber på Instagram.

- Hun sagde JA!, skriver han til et billede, hvor de to går hånd i hånd i et snedækket landskab og triller med en klapvogn.

Efter ordene har han indsat en hjerte-, en kirke- og en ring-emoji.

Ægteskabet bliver Bubbers andet.

Det trak mange overskrifter, da Bubber i 2019 annoncerede, at han skulle være far igen. Men ikke med sin daværende hustru gennem næsten 30 år, Christina Ibsen Nørby, men med Signe Rossing, som havde været en ven af familien.

I 2020 kom Bubber og Signe Rossings søn, Alfred, til verden, kort efter at han også var blevet morfar.

Bubber har tre voksne børn, og Signe Rossing har også tre børn.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen