Sofie Linde: Sandsynligheden for tårer er stor

Følelserne kommer til at sidde endnu mere uden på de farvestrålende kjoler, nu hvor Sofie Linde igen er med i "X Factor", efter at hun er blevet mor for anden gang.

Artiklens øverste billede
Nu er Sofie Linde tilbage på X Factor-scenen efter barslen med lille Søs, som hun og gemalen Joakim Ingversen fik for snart et år siden. Den følelsesladede X Factor-vært vil forsøge at få styr på sine følelser i de kommende shows. Foto: Linda Johansen
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Sidste sæson sad Sofie Linde højgravid hjemme i sofaen, da liveshowene i ”X Factor” strøg over skærmen.

Hun havde været med til auditionrunderne, til five chair challenge og den endelige udvælgelse, men gik så på barsel, da liveshowene fik premiere.

Nu er Sofie Linde tilbage på X Factor-scenen efter barslen med lille Søs, som hun og gemalen Joakim Ingversen fik for snart et år siden, og som sluttede sig til storesøster Trine på snart fire år.

”Jeg mærker nerverne”


»Med et barn mere er sandsynligheden for tårer en del større. I takt med at jeg har fået børn, er jeg helt klart blevet meget mere følelsesladet. Jeg synes, det er det, ungerne gør ved en - man bliver mere rørstrømsk,« siger Sofie Linde og fortsætter:

»Jeg tænker altid over, hvor meget mod det kræver at stille sig op, stå til skue og lade andre vurdere en. Jeg mærker deres nerver. Men det er jo min opgave at sikre, at det bliver så hyggeligt for dem som overhovedet muligt. Det er helt klart noget, jeg skal være opmærksom på - og få styr på.«

Sidste sæson var Melvin Kakooza hyret ind som Sofie Lindes barselsvikar. Men få dage inden showstart blev han akut sygemeldt med en godartet tumor i hjernen.

Det betød, at TV 2 måtte haste ud for at finde en barsels- og sygevikar for henholdsvis Sofie Linde og Melvin Kakooza, og ind trådte ”X Factors” allerførste vært, Lise Rønne.

Linde slår rekord

Sofie Linde jubler over at være tilbage igen, men ser det på ingen måde som en selvfølge.

»Jeg ser det aldrig rigtig som en konkurrence (mellem værterne, red.) - så er det da for hårdt at være i, synes jeg,« siger hun og fortsætter:

»På den måde har jeg en stor kærlighed for ”X Factor”. Og alt, jeg ønskede for programmet, var bare, at der gik en ind, der holdt lige så meget af det som mig. Og det kunne alle se, at Lise gjorde.«

Selv om hun med nu seks sæsoner på CV’et er den vært, der har været med flest gange, og hun har fået en rygrad i jobbet, er der absolut ingen rutine ved det, understreger Sofie Linde.

»Jeg elsker livedelen - det uforudsigelige - det er det, der er skægt ved ”X Factor”. Som vært får du testet alt dit håndværk af og skal holde tungen lige i munden. Det er ægte følelser, ægte mennesker og ægte talent. Det glæder jeg mig altid til,« siger den prisvindende tv-stjerne.

»Det var en stor fornøjelse at se Lise på scenen. Hun gjorde det fuldstændig fantastisk. Men det var faktisk også meget dejligt at mærke nede i maven, at jeg havde savnet det - og stadigvæk gør det.«

Skriver verdenshistorie

Sofie Linde er tilbage på posten i en sæson, som kommer til at skrive verdenshistorie.

For første gang nogensinde får hver dommer - ”X Factors” grand old man Thomas Blachman, dommerdebutanten Kwamie Liv og dj’en Martin Jensen - en deltager fra hver kategori. Det vil altså sige en ung solist, en gruppe og en voksen artist hver og ikke én samlet kategori.

Og det, forudser Sofie Linde, kommer til at ændre dynamikken.

»En del af min rolle har været at lægge ører til dem, der føler sig forurettede over at have fået den forkerte kategori. Når vi rammer liveshowene, og dommerne giver efterkritik, bliver der altid talt om, at ”hvis du var min deltager, så var jeg gået denne vej med dig,« forklarer Sofie Linde.

»Men nu kan de ikke dække sig ind under en undskyldning om, at der ikke har været talentmasse nok i en kategori. Så jeg er bare megabegejstret for den ændring,« lyder det fra værten.

15. sæson af ”X Factor” havde premiere på årets første dag klokken 20 på TV 2 og kan ses hver fredag samme tid og sted indtil finalen i slutningen af foråret.

/ritzau/

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.