Stor genåbningsglæde på Den Europæiske Filmhøjskole

Efter en noget forlænget juleferie kunne Den Europæiske Filmhøjskole endelig byde eleverne tilbage i søndags. Der var stor gensynsglæde, og elever og personale ser frem til at færdiggøre skolens lange filmkursus.

Artiklens øverste billede
Gensynsglæden var stor på Den Europæiske Filmhøjskole efter den forlængede juleferie. Foto: Alexander Oversø

I søndags åbnede alle højskoler igen, og filmhøjskolens elever kunne endelig vende tilbage.

Juleferien for eleverne på filmhøjskolens lange kursus blev en anelse længere end forventet, da alle danske højskoler måtte lukke ned fra den 19. december og fire uger frem på grund af de høje smittetal.

Gensynsglæden hos eleverne var derfor stor efter fire ugers adskillelse, og alle glæder sig til at komme i gang igen, siger forstander Nikolaj Davidsen.

»Vi er så glade for, at vi har fået lov til at åbne igen og byde vores elever hjem. For det er jo deres hjem lige nu, så de har savnet skolen og hinanden enormt meget. Og vi har savnet dem.«

Filmhøjskolen kan heldigvis forlænge det lange kursus med to uger, og på den måde har de mulighed for at nå al den undervisning og de aktiviteter, som var planlagt i foråret.

På programmet de følgende måneder er både større filmprojekter, mere undervisning og forhåbentlig en studietur.

Stor interesse for højskoler

Alle danske højskoler melder om en stigende interesse hos de danske unge for at gå på højskole, og filmhøjskolen er ingen undtagelse. Her har de 120 pladser på det lange kursus, ca. 65 danske og 55 internationale, og de oplevede historisk høj interesse for det nuværende lange kursus, fortæller forstander Nikolaj Davidsen:

»Især blandt de danske tilmeldinger har vi set en meget stor stigning, og i år var rekord med mere end 100 danske tilmeldinger, hvor vi plejer at ligge på omkring 70-75. Det er jo ærgerligt, at vi må afvise nogen, men skønt, at interessen er så stor.«

Nystartede elever på den Europæiske filmhøjskole øver sig i en fælles "Blocking" øvelse som inkludere kamera, instruktør og skuespil. Der går 120 elever fra 25 nationer, så langt væk fra som Japan, Australien og USA på højskolen. Efter endt højskole ophold har de basale færdighedder i at lave film, og fået et godt indblik i filmens verden, lige fra instruktion, klipning, lys, lyd og kamera brug.

Det er ikke til at sige med sikkerhed, men Nikolaj Davidsen tror dog, at corona også her spiller en vigtig rolle.

»Pandemien spiller selvfølgelig ind, nu hvor de unge ikke har kunnet rejse. Så har højskolerne været en anden mulighed for at udvikle sig og få oplevelser og dannelse. Men vi håber selvfølgelig på, at det også betyder, at flere unge nu har fået øjnene op for, hvad højskolerne kan, og at det derfor også får en mere permanent effekt,« siger han.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.