Danske stjerner udgør intens trio i ny Vikings-serie

Caroline Henderson kan snart ses i "Vikings: Valhalla" på Netflix, hvor hun får selskab af Kenneth M. Christensen og Asbjørn Krogh Nissen.

Artiklens øverste billede
Snart får spinoff-serien ”Vikings: Valhalla” premiere på Netflix, og der er igen et rød-hvidt islæt i sagaen. Foto (arkiv): Henning Hjorth

Endnu et kapitel bliver nu føjet til successerien ”Vikings”.

Snart får spinoff-serien ”Vikings: Valhalla” premiere på Netflix, og der er igen et rød-hvidt islæt i sagaen.

Caroline Henderson har nemlig en bærende rolle i den kommende storserie, som får premiere 25. februar.

Streaminggiganten har netop offentliggjort en teaser for det nye vikingebrag, hvori den 59-årige jazzsangerinde indtager rollen som Håkon Jarl.

- Som en storslået kriger og tolerant leder regerer Håkon Kattegat med rolig hånd. Selv om hun er hedensk, har hun formået at holde Kattegat åben for alle trosretninger i en udfordrende tid, har Netflix tidligere afsløret om Caroline Hendersons karakter.

I serien får hun selskab af Kenneth M. Christensen, der er kendt fra danske serier som ”Kriger”, ”Den som dræber” og ”Gidseltagningen”, og af skuespilleren Asbjørn Krogh Nissen.

”Vikings: Valhalla” udspiller sig cirka hundrede år efter afslutningen på den originale Vikings-serie.

Efterhånden som spændingerne mellem vikingerne og de engelske kongelige når et blodigt bristepunkt, samtidig med at vikingerne indbyrdes kæmper om deres modstridende kristne og hedenske tro, begynder en rejse for tre vikinger.

Sammen tager Leif Den Lykkelige, Freydis Eiriksdottir og Harald Hårderåde over verdenshavene og gennem slagmarker - fra Kattegat til England og hinsides - mens de kæmper for overlevelse og ære, lyder det om serien.

I hovedrollerne ses foruden Caroline Henderson skuespillerne Bradley Freegard, Laura Berlin, David Oakes og Jóhannes Haukur Jóhannesson.

Den oprindelige Vikings-serie var også spækket med danske skuespillere. Alex Høgh Andersen, Marco Ilsø og Ida Marie Nielsen havde alle store roller i den.

”Vikings: Valhalla” får premiere på Netflix 25. februar 2022.

/ritzau/

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.