Guide: Fristende, fyldte og flotte påskeæg

Påsken venter lige om hjørnet og med den - påskeæg! Århus Onsdag guider her til fem butikker i Aarhus, der frister med lækre chokolade-påskeæg til enhver smag.

Artiklens øverste billede
Påsken står for døren, og så skal der klippes gækkebreve, pustes æg OG spises lækre påskeæg i lange baner. Foto: AdobeStock
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Til påske hører gule kyllinger, fluffy harer, gækkebreve og – ikke mindst - påskeæg. De søde lækkerier findes i alle mulige størrelser og afskygninger, og et er sjældent nok. Her på Århus Onsdag redaktionen er vi i hvert fald enige om, at man gerne må smage på lidt af hvert!

Her guider vi dig til fem af de butikker i byen, der sælger de chokoladedækkede, -fyldte og -pyntede fristelser. Og vi råder dig til at have en omgang køkkenrulle klar, for guiden her giver altså mundvandet frit løb.

God læselyst - og rigtig god påske.

Påskeæsken fra Frellsen Chokolade indeholder ti hjemmelavede fyldte æg og en fuglerede af nougat og marcipan, pyntet med mandelæg. Foto: Frellsen

Det klassiske påskeæg

Gennem fire generationer har Frellsen fremstillet håndlavede chokolader, og i påsken er butikkerne fyldt med fristende påskeæg, som tilfredsstiller enhver chokoladeelskers drøm. Om du er til de enkle, klassiske ballonæg af hvid, mørk eller mælkechokolade eller foretrækker et (eller flere!) mindre påskeæg med forskelligt fyld, kan de fås her. Ligesom Frellsen også byder på påske-flødebolle og fuglereder med marcipan og nougat – begge dele selvfølgelig pyntet med farverige sukker- og mandelæg.

Frellsen Chokolade. Ryesgade 10, Søndergade 10, Storcenter Nord i Finlandsgade 17, City Vest på Gudrunsvej 7 og Bruuns Galleri i M. P. Bruuns Gade 25.

De små twisted banana påskeæg fra Johan Bülow kombinerer smagen af sød banan, salt lakrids, hvid chokolade og små stykker rålakrids. Foto: lakridsbybulow

Påskeæg til lakridselskeren

Magasin byder på et stort udvalg af påskefristelser. Fra mærket XocolatI kan du vælge imellem unikke, fyldte chokolader af kakaobønner fra nøje udvalgte områder. Elsker du lakrids lige så højt som chokolade, er det måske blandt lakridskongen Johan Bülows påskeæg, du skal stille din lækkersult. Bülows påskeæg findes i forskellige udgaver - selvfølgelig alle sammen med et strejf af lakrids – og i æsker med blandede æg eller i mindre bøtter med en slags. Magasin Chokolade, som er stormagasinets eget mærke, lokker med fine æsker med blandede fyldte påskeæg overtrukket med chokolade. Her er med andre ord noget for enhver smag!

Magasin, Immervad 2-8.

I Social Foodies' påskesortiment finder du denne æske med fem marcipanfyldte chokoladeæg med smag af blandt andet hindbær. Foto: Social Foodies

Det bæredygtige påskeæg

Hos Social Foodies kan du følge med i processen, når påskens bæredygtige chokoladelækkerier bliver fremstillet i butikken. Er din chokolade-craving stor, kan du vælge en æske med fem chokoladeovertrukne marcipanæg med smag af blandt andet orange, hindbær eller kombinationen lakrids og citrus. De håndlavede fyldte æg kan også købes enkeltvis – hvis altså du kan holde dig i skindet eller bare gerne selv vil blande dine favorit-varianter.

Social Foodies, M. P. Bruuns Gade 60.

Denne store påskeæske fra Peter Beier indeholder alt, hvad hjertet kan begære af påskeæg i forskellig størrelse og med forskellig smag. Og mon ikke der er rigeligt til at frembringe den helt rette påskestemning. Foto: Peter Beier Chokolade

Det luksuriøse påskeæg

Peter Beier Chokolade præsenterer et luksuriøst udvalg af fyldte påskeæg i diverse størrelser med smag af blandt andet saltkaramel, orangetrøffel, friske jordbær eller Grand Marnier. Skal du forkæle dig selv – eller en du holder af – lidt ekstra i påsken, kan du også vælge en af Peter Beiers påskeæsker med fyldte chokoladeæg i hønse-, due- eller vagtel-størrelse eller en chokoladeskal fyldt med miniæg og fyldte chokolader fra butikkens sortiment. Al Peter Beier chokolade er lavet af kakaobønner dyrket økologisk i virksomhedens egen plantage, så du kan snildt snuppe et ekstra stykke med god samvittighed.

Peter Beier, Skanderborgvej 18-24.

Hos Hans & Grete finder du påskeæg fra en række mindre, danske producenter. Og hvad end du vælger de chokolade- eller sukkerovertrukne lækkerbidder, gør de sig godt sammen med butikkens egen påskete eller -kaffe. Foto: Hans & Grete

Påskeæg til kaffepausen

Hos Hans & Grete er der et herligt udvalg af små bøtter, æsker, poser og æggebakker med påskeæg fra nøje udvalgte producenter. Skal du vælge den fine lille påske-hatteæske med dragée- og pralinéæg fra Cocoture? Posen med pastelfarvede nougat pralinéæg fra Andersson Supply? Eller påskeæsken med sukkerovertrukne fyldte chokoladeæg fra Chokolade Compagniet? Måske det nemmeste bliver at tage en af hver. Og så kan du jo passende snuppe en pose påskete eller -kaffe med i samme ombæring. Begge dele går godt sammen med chokolade!

Hans & Grete, Lille Torv 4 og Banegårdspladsen 16.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.