Peter Ingemann har solgt sit sommerhus

Tv-kendissen Peter Ingemann har scoret en gevinst på salget af sit nordjyske sommerhus.

Artiklens øverste billede
Tv-kendisens sommerhus er blevet solgt, to år efter, det blev købt. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager.

Det var ikke længe, den folkekære tv-vært Peter Ingemann nåede at eje sit sommerhus i den populære ferieby Lønstrup ved Vesterhavet, før det kom til salg i februar i år.

Han købte det nemlig i januar 2021, og nu – halvandet år efter – er det blevet solgt. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Tre en halv måned tog det at sælge det 55 kvadratmeter store træhus, der ramte markedet med et prisskilt på 1.475.000 kroner.

Dengang fortalte den tidligere Hammerslag-vært til sine næsten 190.000 følgere på Instagram, at sommerhuset skulle sælges, da de var på udkig efter noget større – dog stadig i Lønstrup.

Ingemann har da også være villig til at forhandle lidt om prisen. I hvert fald overtager de nye ejere nu nøglerne til den nordjyske feriebolig med et afslag på 45.000 kroner. Salgsprisen lyder nemlig på 1.430.000 kroner.

Gevinst

Selvom Ingemann har givet et afslag i prisen, ser det ud til, at han umiddelbart er kommet videre fra salget af sommerhuset med en gevinst i rygsækken.

Ifølge Boliga.dk købte den rutinerede tv-vært nemlig i sin tid ferieboligen med sin hustru Trine Rasmussen for 1.145.000 kroner.

Det betyder altså, at parret har tjent 285.000 kroner på halvandet år ved at købe og sælge ferieboligen - uden at tage højde for eventuelle forbedringer, de har foretaget i mellemtiden.

Peter Ingemann var i en lang årrække ansat på DR, hvor han var vært på nogle af de mest populære programmer som Hammerslag og Den Store Bagedyst, hvorefter han skiftede til TV2, hvor han blandt andet har kørt Danmark rundt på en Puch-knallert i flere programmer.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.