Pilou Asbæk: Sådan er Sylvester Stallone

Actionikonet Sylvester Stallone har under filmoptagelser givet stunttræning og fortalt gamle røverhistorier til Pilou Asbæk.

Artiklens øverste billede
Pilou Asbæk og Sylvester Stallone spiller sammen i filmen Samaritan. Foto: Mike Segar/Rolf Vennenbrand/Ritzau Scanpix.

Den populære skuespiller Pilou Asbæk har flere gange taget turen over Atlanten for at arbejde sammen med store amerikanske filmnavne.

Denne gang ser det ud til, at han har fået en oplevelse ud over det sædvanlige med sig hjem til Danmark.

Under indspilningerne til filmen ”Samaritan” har han nemlig fået noget nær eneundervisning fra verdensstjernen og actionikonet Sylvester Stallone.

Det skriver Pilou Asbæk på Instagram.

»I de dage, vi filmede sammen, havde jeg ærligt talt en ”en til en masterclass” i stunts, skuespil og gamle røverhistorier fra branchen,« lyder det fra danskeren.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Sylvester Stallone er blandt andet kendt fra filmserierne ”Rambo” og ”Rocky”, hvor han giver folk tæv som henholdsvis krigsveteran og bokser.

Begge franchises har kultstatus. Det samme gælder manden selv, hvilket Pilou Asbæk også bemærker.

»Fantastisk at arbejde med en levende legende,« skriver han og fortsætter:

»Han er den mest ”badass” skuespiller, som Hollywood nogensinde har set. Men også en af de mest generøse og betænksomme.«

»Tak for rejsen,« Sly, skriver Pilou Asbæk afslutningsvis med reference til Sylvester Stallones kælenavn.

Film med stort hjerte

Til opslaget følger et billede af de to sammen under indspilningerne til ”Samaritan”.

Sylvester Stallone spiller i filmen den pensionerede superhelt Samaritan, der må droppe sit otium for at redde sin hjemby, mens Pilou Asbæk indtager skurkerollen.

»Jeg lover jer, at den her (film, red.) er speciel. Ikke bare fordi vi sloges med corona, sindssyge stunts og slemme skader.«

»Nej, det her er en film med hjerte - et stort hjerte,« lyder det fra Pilou Asbæk.

Filmen får premiere den 26. august på streamingtjenesten Amazon Prime.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.