Lars Ranthe kaprer kæmpe job: »Jeg blev nærmest lam i kroppen«

Den prisbelønnede skuespiller Lars Ranthe har scoret sin første værtstjans, når han skal guide komikere, publikummer og seere gennem årets Zulu Comedy Galla.

Artiklens øverste billede
Lars Ranthe. Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Når cremen af dansk komik bliver hyldet og hædret ved årets Zulu Comedy Galla 1. september, bliver det skuespilleren Lars Ranthe, som står i spidsen for det storstilede show i Operaen i København.

Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.

Det er første gang i karrieren, at Lars Ranthe kaster sig ud i den disciplin.

»Jeg blev nærmest lam i kroppen, da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært på Zulu Comedy Galla,« siger den 52-årige skuespiller i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Men det har altid været en vigtig guideline for mig, at når noget er farligt, så er der noget at lære, og her kan man kan bryde sine egne grænser og klicheer. Så her er jeg med bævrende hjerte. Jeg glæder mig helt vildt og er samtidig rædselsslagen,« lyder det fra Lars Ranthe.

Lars Ranthe har tidligere optrådt til Zulu Comedy Galla i en lille gimmick.

Det skete for ti år siden, da hans kollega fra filmen ”Dirch”, Nikolaj Lie Kaas, havde værtstjansen.

Her sang og spillede Lars Ranthe Phil Collins-nummeret ”In the Air Tonight”, som Nikolaj Lie Kaas dansede ømt til.

Men nu er det Lars Ranthe, som står forrest i rampelyset.

»Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe en god og sjov aften, hvor vi får noget at grine af, for det trænger vi sgu til,« siger den prisbelønnede skuespiller i pressemeddelelsen.

»Jeg håber, at jeg er bare lidt sjov, og at jeg ikke står for meget i vejen for de rigtig sjove, som hele aftenen jo handler om,« lyder det fra Lars Ranthe.

Under showet skal der uddeles to priser: Årets Komiker og Talentprisen.

Mellem uddelingen af statuetterne er showet spækket med standup og sketcher.

Zulu Comedy Galla afholdes i Operaen i København torsdag 1. september og kan ses på TV 2 Play og TV 2 Zulu 4. september.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.