Ny dansevært dropper falsk persona og snupper tjans fra Sarah Grünewald

Sarah Grünewald har fået en ny medvært i "Vild med dans" i form af komikeren Martin Johannes Larsen, som skal vise en ny side af sig selv.

Artiklens øverste billede
I år er det ikke Christiane Schaumburg-Müller, der sammen med Sarah Grünewald byder op til dans i underholdsningsprogrammet "Vild med dans". I stedet har Martin Johannes Larsen overtaget tjansen fra den kendte tv-vært og iværksætter. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag går det endnu en gang løs på landets nok mest kendte dansegulv, når TV 2 blænder op for en ny omgang ”Vild med dans”.

Men programmets 19. sæson bliver uden tv-vært Christiane Schaumburg-Müller. I stedet er det komikeren Martin Johannes Larsen, der sammen med sin erfarne medvært, Sarah Grünewald, skal stå i spidsen for programmet.

»Det har været rigtig vigtigt for mig at finde en vært, som formår at være sin egen, fordi man bliver kastet ind i et enormt etableret setting. På den måde kan man meget hurtigt agere mere vært end menneske,« siger 38-årige Sarah Grünewald og tilføjer:

»Det viste Martin til sin casting, at han formåede. Det var lidt som at møde en, der havde været her før,« siger værten, der i år runder sin tiende sæson i ”Vild med dans”.

Stille og ydmyg

Den 32-årige komiker er blandt andet kendt for sine videoer på Instagram, og så udgør han også den ene halvdel af duoen ”Lidt til Lægterne”, der har lavet flere fodboldsange.

Gruppen, der også består af Phlake-forsangeren Mads Iversen stod bag den officielle EM-sang til kvindelandsholdet i forbindelse med EM i fodbold i sommer.

Med værtskabet i ”Vild med dans” skal Martin Johannes Larsen vise en ny side af sig selv for seerne.

»Det, jeg laver på Instagram, er jo også mig, forstået på den måde at det er mit hoved og min satire, der flyder ud. Men det er jo en persona, jeg påtager mig,« siger komikeren og uddyber:

»Jeg glæder mig meget til at vise, hvem jeg er som private Martin. Stille, rolig og ydmyg, men også interesseret og nysgerrig,« tilføjer han.

Træder ind i spotlight

Med 19 sæsoner er ”Vild med dans” efterhånden blevet et program, som seerne i særdeleshed grad er kommet på fornavn med.

Men der har også været tilfælde, hvor programmet har affødt negative kommentarer på sociale medier.

Og den nye vært er også bevidst om, at seerne vil få en holdning til ham.

»Det, jeg har lavet indtil videre, kan man godt have en holdning til, men det er rendyrket komik. Og der har jeg lavet noget til dem, som allerede har købt ind på den, jeg er.«

»Så når jeg her går ind i noget nyt, får folk en holdning til mig. Men jeg tror, at jeg kommer til at håndtere det fint,« siger Martin Johannes Larsen og fortæller videre:

»Jeg har ikke så meget imod, at folk synes dårligt om mig. Det er selvfølgelig altid rarest, når folk godt kan lide mig, men hvis der kommer noget andet, håndterer vi det.«

Snupper tjans

De vakse seere vil måske lægge mærke til, at komikerens medvært, Sarah Grünewald, ikke længere står i det såkaldte green room, hvor deltagerne skal have deres point fra dommerne.

Martin Johannes Larsen har nemlig overtaget den tjans, og Sarah Grünewald tager imod deltagerne, når de skal have ris og ros fra dommerne.

»Jeg tror, at vi får mest ud af Martins kunnen som debuterende vært ude i green room, fordi han får mere taletid derude, og vi får lov til at se den umiddelbare måde at lave et interview på,« siger Sarah Grünewald, og hendes nye medvært supplerer:

»Hvis man kigger på det ovenfra, vil det være underligt, hvis jeg blev sat ind på gulvet. Det er helt klart Sarah, der vil være bedst til det«.

»For jeg er ny og vil have sværere ved at håndtere at skulle gå til dommerne,« siger Martin Johannes Larsen.

”Vild med dans” består i år af ti par. Seerne kan følge deres skæbne i programmet, når det sendes fredag klokken 20 og på TV 2 Play.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.