For første gang i årevis: Endelig kan Mary tage børnene med til hjemlandet

Kronprinsparret skal sammen med deres børn fejre julen med kronprinsesse Marys familie i Australien.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

For første gang i fem år skal kronprinsparret sammen med deres fire børn på besøg i kronprinsesse Marys hjemland, Australien.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Det sker i forbindelse med en privat juleferie i december, hvor kronprinsparret skal fejre julen med kronprinsessens familie.

Mary har selv været i Australien inden for de seneste fem år for at besøge familien, men det har altså været uden de fire børn.

Det skete blandt andet i marts.

Australien har været underlagt strikse coronarestriktioner de seneste år, og det har altså begrænset antallet af besøg.

Kronprinsesse Mary er født på den australske ø Tasmanien, som ligger syd for Melbourne.

Der var også i Australien, at hun i 2000 mødte kronprins Frederik, som var i landet for at heppe på de danske atleter i forbindelse med De Olympiske Lege i storbyen Sydney.

Efter to års langdistanceforhold flyttede Mary Elizabeth Donaldson, som hun hed dengang, nordpå.

Parret giftede sig i maj 2004, og her fik kronprinsesse Mary ud over en royal titel også dansk statsborgerskab.

I et interview med Ud & Se i 2017 fortalte kronprinsesse Mary, at hun savnede ikke bare lige at kunne se sin familie og sine venner, når hun havde lyst.

Men nu kan hun altså se frem til at kunne pakke tasken og tage hele sin familie med til hjemlandet. Kongehuset oplyser ikke, hvor de skal hen på turen, eller hvor lang tid de ventes at være afsted.

Resten af kongefamilien har andre planer for julen.

Traditionen tro bliver dronning Margrethe i Danmark for at fejre julen på Marselisborg Slot i Aarhus. Her opholder hun sig fra 21. til 30. december.

Imens har prins Joachim og prinsesse Marie planer om at tage på en udlandsrejse hen over julen. Kongehuset uddyber ikke, hvor turen går hen.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.