Grevinde Alexandra siger op: Vil have tid til andre projekter

Grevinde Alexandra har i næsten tre år haft deltidsjob hos elektronikvirksomheden B&O. Nu er det slut, skriver B.T.

Artiklens øverste billede
Nu vil grevinden afsøge nye græsgange. Foto: Anthon Unger

Grevinde Alexandra har opsagt sin faste stilling hos elektronikvirksomheden Bang & Olufsen.

Det oplyser grevinden til B.T.

»Jeg har været glad for min tid i Bang & Olufsen. Selskabet har virkelig flyttet sig meget i den periode, og vi har udbredt kendskabet til B&O-brandet og produkterne til endnu flere forbrugere,« lyder det.

58-årige grevinde Alexandra har været ansat hos Bang & Olufsen siden foråret 2020, hvor hun fik en deltidsstilling som leder af kundeprogrammer.

Siden har hun arbejdet med identificering af nye kundegrupper og udvikling af nye kundeprogrammer på tværs af marketing og salg.

Stoppede 11. januar

I en pressemeddelelse i forbindelse med ansættelsen sagde hun følgende i 2020:

»Jeg ser meget frem til arbejdet med at styrke kendskabet til Bang & Olufsens brand og produkter på virksomhedens kernemarkeder.«

»Bang & Olufsen er et dansk ikon, og jeg glæder mig til at blive en del af virksomheden og til samarbejdet med mine nye kolleger og partnere,« lød det.

Men det er altså slut nu. Ifølge B.T. stoppede hun allerede i stillingen den 11. januar, men det er først nu blevet meldt ud til medarbejderne.

Årsagen til opsigelsen er ifølge hendes presserådgiver, at grevinde Alexandra gerne vil have mere tid til andre projekter. Det er ikke oplyst, hvilke projekter det drejer sig om. 

Bang & Olufsen designer, udvikler og markedsfører blandt andet højttalere, lydanlæg, headsets og fjernsyn til både private og erhvervskunder.

Bliver alligevel i selskabet

Grevinde Alexandra fortsætter som ekstern rådgiver i selskabet.

Ved siden af stillingen i Bang & Olufsen har hun siden 2021 siddet i bestyrelsen i medicinalvirksomheden Unumed, som skaber digitale sundhedsløsninger målrettet behov hos klinikker og hospitaler rundt om i verden.

Grevinden har også siddet i bestyrelsen i den schweiziske medicinalgigant Ferring Pharmaceuticals siden 2007.

Kort efter ansættelsen i Bang & Olufsen frasagde hun sig officielt sin apanage for at være fri til at gøre det, hun havde lyst til.

Grevinde Alexandra blev i 1995 gift med prins Joachim, og sammen fik de børnene Nikolai og Felix. De to blev siden separeret og skilt i 2005.

Uddannet i hele verden

Den 55-årige grevinde Alexandra har ud over stillingen i Bang & Olufsen en alsidig karriere bag sig.

Hun har en uddannelse inden for handel og økonomi fra universiteter i Hongkong, Wien, Tokyo og London. Med den baggrund har hun blandt andet arbejdet som børsmægler og vicedirektør i et investeringsfirma i Hongkong.

Derudover er hun forfatter til en bog om lykke samt en bog om forretningsetik - og de seneste år er hun desuden sprunget ud som sangerinde.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.