Margrethe aflyser igen: Stadig i smerter
Det er stadig ryggen, der driller. Nu er ferien aflyst.
Lørdag måtte dronning Margrethe melde afbud til åbningen af en ny udstilling på Nationalmuseet på grund af rygproblemer. Men ryggen er ikke holdt op med at drille.
For nu har hun også aflyst sin ferie - det var nemlig menngen, hun skulle have været i Norge i vinterferien.
Det oplyser Kongehusets kommunikationsafdeling til Billed-Bladet.
»H.M. Dronningen har aflyst sit private ophold i Norge på grund af problemer med ryggen. Det betyder også, at Kronprinsen forestod dagens offentlige audiens på Christiansborg,« oplyser Kongehuset.
Aflysningen af ferien betyder samtidig, at prins Joachim ikke skal være rigsforstander fra 7. februar til 13. februar. Det var ellers planen - fordi kronprinsparret er væk i samme periode.
am