Fotografisk skole udstiller
Afslutningsudstillingen kan ses i dagene 22.-24. juni

Oplev poetisk, minimalistisk, bombastisk, taktil, konceptuel og eksperimenterende fotokunst, når Fotografisk Skole holder afslutningsudstilling.
De udstillende fotografer er August Ølsgaard Larsen, Frida Bausells Riisgaard, Jakob Odgaard, Jakob Risvig Clemmensen, Kamma Dyhr, Marie Storm Petersen, Sigrid Amalie Ørum Mikkelsen, Sigrid Ellesøe Nielsen, Mille Ahrenkiel, Jeppe H. Christiansen, Johan Holst Zwergius, Gitte Kirk Brødbæk, Rebecca Pless, Fie Tanderup og Bo Kaj Nesmoht.
Ferniseringen afholdes tirsdag 22. juni kl. 13-18, og alle er velkomne i Byhøjskolens lokaler i Mejlgade 53. Her vil være rig mulighed for at opleve fotokunst med personlighed, skabt af deltagerne på dette års forårshold, lyder det i en pressemeddelelse fra skolen, der tilføjer:
Hvis man ikke når at komme til ferniseringen, er udstillingen åben fra tirsdag 22. til og med torsdag 24. juni kl. 13-18.
Der vil på ferniseringsdagen være forfriskninger i form af snacks og drikkevarer, selvfølgelig med alle nødvendige forholdsregler på plads.
Entréen er gratis, og alle er velkomne.
gs