Aarhus får en ny discgolfbane

Discgolfklubben ’Opdrift’ har modtaget en donation på 250.000 kroner fra Salling Fondene på en indstilling fra Bilka Tilst. 

Artiklens øverste billede
Discgolf er en sportsgren i hurtig vækst, og klubben ’Opdrift’ oplever stigende efterspørgsel efter baner. Kliubben har baner i The Park i Tilst Bypark og The Wedge i Brabrand, der er ved at blive bygget. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Snart vil det flyve med frisbees, når børn, unge og alle andre i Aarhus får en ny fritidsaktivitet at gå til. For Salling Fondene har via en indstilling fra Bilka Tilst har netop besluttet at donere 250.000 kroner til discgolfklubben ’Opdrift’, der skal bruges til at anlægge endnu en discgolfbane i Aarhus.

Discgolf er en sportsgren i hurtig vækst, og klubben ’Opdrift’ oplever stigende efterspørgsel efter baner. Derfor skal donationen på 250.000 kroner bruges til at etablere en ny bane komplet med stålkurve, tee-pads, skilte og andet. Det skriver ’Opdrift’ i en pressemeddelelse.

Det er en stor glæde for formanden for discgolfklubben:

»Det gør mig utrolig glad, at Salling Fondene kan hjælpe os med at etablere ny discgolfbane i byen. Discgolf stiger eksplosivt i popularitet og banekapaciteten er slet ikke fulgt med antallet af spillere. Det er et projekt, der kommer byens borgere lige så meget til gavn som vores medlemmer, fordi op mod 90 procent af dem, der spiller på discgolfbanerne i Aarhus, ikke er medlem af en klub, men bare nyder at spille, når de har tid og lyst,« siger Steffen Sinning, der er formand for discgolfklubben ’Opdrift’.

Discgolfklubben ’Opdrift’ har lige nu to discgolfbaner i Aarhus: The Park i Tilst Bypark og The Wedge i Brabrand, der er ved at blive bygget.

Grønt åndehul

Den nye discgolfbane vil have 18 huller, og minder meget om traditionel golf. Men i stedet for at spille med golfkølle og golfbolde, kaster man færrest mulige gange med en frisbee, der skal i hul i en af de opstillede stålkurve.

Udover at den nye discgolfbane skal invitere til fysisk aktivitet og konkurrence, så er den også et grønt åndehul for lokale, der indbyder til bevægelse og samvær i naturen.

Det er varehuschef hos Bilka Tilst, Søren Hostrup, der har indstillet projektet til at modtage donationen på 250.000 kroner fra Salling Fondene. Han har selv været med ude og prøve discgolf sammen med Steffen Sinning fra ’Opdrift’.

Den nye discgolfbane vil have 18 huller, og minder meget om traditionel golf. Men i stedet for at spille med golfkølle og golfbolde, kaster man færrest mulige gange med en frisbee, der skal i hul i en af de opstillede stålkurve. Pressefoto

Det er gratis

»Discgolf er en fantastisk måde at komme ud i naturen, få motion og en smule konkurrence på samme tid. ’Opdrift’ har ambition om at gøre Aarhus til det sted i landet med de bedste discgolfbaner, og i Bilka synes vi, at det er et fedt projekt, som er til glæde og gavn for rigtig mange mennesker. Og så kan du komme i gang med at spille discgolf for få penge, og det er gratis at benytte banerne, så det er en oplagt sportsgren for børn og unge,« siger Søren Hostrup, der er varehuschef i Bilka Tilst.

Den nye discgolfbane bliver anlagt i samarbejde med Aarhus Kommune. Placeringen af banen er endnu ikke færdigbesluttet, men banen kommer til at være åben, gratis og tilgængelig for alle.

Donationen kommer fra Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, der donerer to millioner kroner til ni lokale projekter fordelt rundt i hele landet, der alle har fokus på børn og unges sundhed og trivsel.

»Det betyder meget for os i Bilka, at vi kan være med til at støtte lokale projekter, som fremmer sundhed og trivsel for børn og unge. Derfor er det med stor glæde, at vi kan give noget af overskuddet tilbage via donationerne fra Salling Fondene,« siger Mark H. Nielsen, der er direktør i Bilka.

Alle projekterne er indstillet til Salling Fondene af Bilka-varehuschefer ud fra ansøgninger i Bilkas lokalområder.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.