Ny musik for de grimme
De Grimme Aftner er tilbage. Første gang i år er med dansk jazz tilsat andre genrer og elektronisk musik.

De Grimmeste Aftner er tilbage 27. maj. Det bliver med Svaneborg Kardyb, I Think You’re Awesome og Rumpistol Ensemble.
»Både artister som publikum har mærket den unikke stemning, der opstår i gårdens hyggelige og personlige omgivelser. Vi vil værne om det format, som netop sætter den nære og intime oplevelse i fokus,« skriver GrimFest i deres pressemeddelelse om den kommende koncert.
Ny jazz
Den danske jazzduo Svaneborg Kardyb er et af dansk jazz nyeste skud på stammen. Efter udgivelsen af duoens debutalbum, Knob, i foråret 2019 fulgte et hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland.
Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres ‘meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem.’
Jazz og andre genrer
Med deres udogmatiske blanding af jazz, indie, country, afro og pop har bandet gennem deres mere end ti år lange levetid spillet udsolgte koncerter i hele Danmark.
De har været nominerede til DMA Jazz flere gange, er blevet spillet mere end 1700 gange på DR P8 Jazz, haft næsten en million streams på Spotify og har modtaget Jazznytprisen på baggrund af udgivelserne ‘Books’ og ‘Books Live’.
Komponeret elektronik
Rumpistol er en dansk komponist, der drives af skønhed og nye lyde I sine kompositioner.
Jens Berents Christiansen er manden bag Rumpistol, der er navnet på hans debutalbum. Han er er kendt for sin elektroniske musik.
sø