Tobias Rahim giver koncert på hjemmebane
Aarhus-musikeren vender tilbage til Ceres Arena, hvor han for nylig opvarmede for 'The Minds of 99'.

Aarhusianske Tobias Rahim vender tilbage til Ceres Arena, hvor han for få uger siden varmede op for ’The Minds of 99’. Men først til næste år - 24. marts 2023 - når han tager på turné.
Det skriver AGF ud til deres sæsonkortholdere.
Koncerten med Rahim bliver en del af fire store arena-shows, som også sender den nye musikkomet til Aalborg.
AGF har sikret sig et begrænset antal billetter til koncerten, og derfor sælges billetterne efter først-til-mølle-princippet.
Billetsalget bliver skudt i gang onsdag 11. maj klokken 12.
Hvornår resten af billetterne bliver sat til salg, vides endnu ikke.
ksa