Forfatter Iben Mondrup har et blødt punkt for Aarhus

Iben Mondrup er aktuel med romanen ’Vittu’, der er efterfølgeren til hendes store succes fra forrige år ’Tabita’. Mens Grønland stadig spiller en rolle i hendes roman, er det Aarhus, der lægger kulisse til det meste af bogen. 

Artiklens øverste billede
Iben Mondrup har valgt at hendes nye roman foregår i Aarhus, fordi hun holder meget af byen og hang meget ud i den, da hun var ung. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Vittu er en lille grønlandsk dreng på fem år, som er blevet forladt flere gange af de voksne, der skulle passe på ham. Han bliver adopteret af fotografen Alice og hendes lidt ældre husbond, embedsmanden Stig.

Vittu kommer med sår på sjælen og et stort behov for ekstra meget kærlighed og tryghed. Det vil Alice gerne give ham – og så opstår problemerne.

Men hvor Iben Mondrups forrige bog ’Tabita’ udspillede sig i Grønland og på Sjælland, er det denne gang i Aarhus, familien bor.

De grønne områder, der er med strandene parkerne og skoven. Gåturene langs stranden . Aarhus er frodig på alle mulige måder. Men jeg kan også godt lide byen, de små gader, de mange caféer, de kulørte lamper og de smukke torve. I det hele taget kan jeg godt lide den variation, der er i Aarhus by

Iben Mondrup, forfatter

Har været her tit

»Aarhus er en skøn by med masser af natur og smukke huse ved vandet. Da jeg skrev bogen, vidste jeg, at min lille familie skulle bo på en hyggelig villavej i en gammel villa med en stor have tæt på strand og skov. Men samtidig skulle de bo en halv dags rejse fra København, og derfor blev det Aarhus, « fortæller Iben Mondrup.

Og hun kender Aarhus indgående, for hun er kommet her, da hun flyttede til Danmark som 18-årig efter at være vokset op i Grønland.

»Det var ret begrænset, hvad jeg havde af netværk i Danmark, men min daværende kæreste, som også var fra Grønland, læste medicin på Aarhus Universitet, og ham besøgte jeg tit . Så jeg kender området, hvor romanen foregår. Min kæreste boede nemlig på Marselisborg Allé i det, der dengang hed Grønlænderhuset.«


Vittu handler om en grønlandsk dreng, der adopteres af et aarhusiansk ægtepar. Pressefoto

Aarhus rummer meget

Iben Mondrup fremhæver blandt andet Aarhus for alsidigheden.

»De grønne områder, der er med strandene parkerne og skoven. Gåturene langs stranden . Aarhus er frodig på alle mulige måder. Men jeg kan også godt lide byen, de små gader, de mange caféer, de kulørte lamper og de smukke torve. I det hele taget kan jeg godt lide den variation, der er i Aarhus by,« siger Iben Mondrup.

»Flere af mine bøger er skrevet på Samsø, hvor min familie har et hus, og når jeg har trængt til et lille break eller har haft lyst til at se nogle mennesker, er det relativt let at tage færgen til Jylland og køre til Aarhus.«

Derudover fremhæver forfatteren, at her i Aarhus er et fantastisk kulturliv, og det er en af årsagerne til, at hun vender tilbage hertil igen og igen.

Aarhus er en skøn by med masser af natur og smukke huse ved vandet. Da jeg skrev bogen, vidste jeg, at min lille familie skulle bo på en hyggelig villavej i en gammel villa med en stor have tæt på strand og skov. Men samtidig skulle de bo en halv dags rejse fra København, og derfor blev det Aarhus.

Iben Mondrup, forfatter

Hun vender tilbage

»Der er altid en litteraturfestival i gang eller noget musik eller noget kunst. Jeg har optrådt adskillige gange på Godsbanen, på Dokk1, i Løves Bogcafé og i byens skønne boghandel Kristian F. Møller på Store Torv. Der er så meget gang i Aarhus, på alle mulige måder.«

Og planen er da også, at de aarhusianske læsere kommer til at møde Iben Mondrup igen – om coronaen tillader signeringer og forfatterforedrag i de sidste vintermåneder.

Under alle omstændigheder kan man jo begynde med at læse bogen og se, hvor meget af Aarhus man kan genkende i fortællingen.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.