10 år med dans på Bora Bora i Aarhus

Danseteateret Bora Bora fejrer jubilæet med en festival for babyer, flere helt nye danske forestillinger, og Radical Vitality, der er instrueret af en canadisk stjernekoreograf.

Artiklens øverste billede
Anmelderne havde ved Don Gnus urpremiere i 2020 de høje karakterer fremme til de tre energiske performere, der går amok i en lufthavn i dansen "Turist". Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

I 10 år har der stået Bora Bora på facaden af byens dansescene, og det bliver fejret ikke kun med et inspirerende forårsprogram, men også med en lækkerbisken fra et af Canadas allerstørste dansenavne Marie Chouinard Company.

”Radical Vitality” hedder den sprudlende forestilling, som består af 19 delikate koreografier udvalgt fra Chouinards 28 års arbejde. De mange soli og duetter spiller sammen på en helt ny måde, der giver fornyet livskraft.

»At se ”Radical Vitality” er som at spise en Michelin menu og nyde hver delikat bid, der tilsammen skaber den fulde oplevelse,« siger Jesper de Neergaard.

Dansen er global, altfavnende og universel. Den taler til publikum med en helt særlig umiddelbarhed, fordi dansen ikke begrænses af sprogbarrierer. Bora Bora har altid præsenteret dansen i al sin mangfoldighed af genrer og stilarter, og det gør vi igen dette forår.

Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder af Bora Bora

10 års fødselsdag

Forårets program indeholder også et internationalt dobbeltprogram med de to forestillinger ”Warrior” og ”Don’t Stop” fra henholdsvis Luxembourg og Tjekkiet.

»Dansen er global, altfavnende og universel. Den taler til publikum med en helt særlig umiddelbarhed, fordi dansen ikke begrænses af sprogbarrierer. Bora Bora har altid præsenteret dansen i al sin mangfoldighed af genrer og stilarter, og det gør vi igen dette forår. Vi har gjort os umage for i vores 10 års jubilæumsår at præsentere dans, der inspirerer og fascinerer det aarhusianske publikum,« siger den kunstneriske leder Jesper de Neergaard.

Spritnye forestillinger

Bora Bora åbner sæsonen med den aarhusiansk-internationale gruppe CuntsCollective med urpremiere på ”Amor Kærlighed Liebe Love”.

Forestillingen er en “techno-musical”, en romantisk komedie og samtidigt en rejse gennem kærlighedens rå natur. Den stiller skarpt på de sociale normer, kønsroller, hierarkier og strukturer, der udgør popkulturens velkendte opskrift på kærligheden.

Lyduniverset svinger popsange, R&B, noise og techno ud i et planlagt kaos med to performere, der pakket ind i plastik, synger syntetiske kærlighedstirader.

Af andre urpremierer kan nævnes ”Hooked” med Kassandra Production, som er en hårdtslående fysisk og visuel forestilling om afhængighedens anatomi.

Sæsonen slutter med det nyskrevne iscenesatte korværk ”Crawl Crawl Crawl” af kompagniet Convoi Exceptionnel. Forestillingen udspiller sig i en svømmehal og dykker ned i velfærdsstaten, klasseforskelle og ulighed, og publikum følger med fra bassinkanten. Lil Lacy har komponeret værket, der opføres af 12 sangere fra Aarhusianske Ensemble Edge.

Danseteateret Bora Bora fejrer sin 10 års fødselsdag med en række danske og udenlandske forestillinger i foråret. Pressefoto

Gensyn med Don Gnu

Hvis man gik glip af aarhusianske Don Gnus actionfyldte komedie ”Turist”, da den spillede på Bora Bora i efteråret 2020, kan den opleves eller genopleves i februar. Anmelderne havde ved urpremieren de høje karakterer fremme til de tre energiske performere, der går amok i en lufthavn.

”Turist” fik indtil flere gange seks stjerner og Kulturnyt skrev: ”Seks stjerner for aktualitet, elegance, dans, musik, god underholdning og koreografi”.

Af øvrige danske gæstespil kan nævnes ”Sweet Constructed Intimacy Experience”, hvor publikums hjerterytme måles live, hvorved deres humør og følelsesmæssige reaktioner omsættes til et interaktivt lysdesign på scenen. Danser og koreograf Noora Hannula og komponist Ida Duelund vil med pumpende bevægelser og lokkende elektroniske toner gøre alt for at få hjerterne til at hamre derudaf.

Dans for de små

For tredje gang inviterer Bora Bora i maj måned til festivalen Dans Baby Dans. Festivalen er en biennale og startede i 2017 som et Kulturby-projekt, som hurtigt blev meget populært.

Her kan de 0- til 5-årige kravle ind i scenografien, blive omsluttet af lys, musik og nærvær på deres egne præmisser, når i alt fem forskellige, interaktive forestillinger fra ind- og udland skaber unikke møder mellem børnene og dansen.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.