Fodboldklub holdt sæsonkortholdere og grædende børn ude: »Det er en stor fejl«

Rigtig mange kom ikke ind og se AGF-AaB i går aftes. Adskillige gratisbilletter var i omløb, endda flere end der er kapacitet til på Aarhus Stadion - hvilket betød, at AGF-sæsonkortholdere også blev afvist i porten.

Artiklens øverste billede
AGF jubel i et tætpakket Ceres Park efter sejren i 3F Superligakampen mellem AGF og AaB i går aftes. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Mange mennesker, der eller var opsatte på at se Superliga-kampen mellem AGF og AaB, måtte i går aftes gå forgæves i det kedelig efterårsvejr. Og det mere end udsolgte stadion er noget, som har vakt harme på sociale medier.

»Det er så dårlig stil, at der slet ikke er ord for det. I pisser på folk - 100 vis af børn er i aften gået grædende og dybt skuffet hjem fra jer - det f….. flot,« skriver en af flere utilfredse afviste gæster på AGF’s facebookside.

AGF havde varslet at folk skulle komme i god tid og at man ville lukke stadion, så snart den maksimale kapacitet var nået. Alligevel er klubben nu ud med en undskyldning.

For blandt dem, der var gået forgæves og måtte finde et andet sted at se kampen, var flere sæsonkortholdere - og det var imod klubbens egne billetprocedure.

Klubben skriver på sin hjemmeside at: »Det er en stor fejl, som AGF beklager«.

»Vi havde før kampen en klar procedure for, at alle sæsonkortholdere kunne komme ind til kampen - også selv om portene blev lukket for almindelige billetter. Det skete ikke og det beklager vi meget, for selvfølgelig skal sæsonkortholdere altid kunne komme til kampene,« siger administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen i en officiel meddelelse fra klubben.

AGF oplyser, at de i morgen vil kontakte de sæsonkortholdere, som de kender identiteten på, hvor de samtidig opfordrer, sæsonkortholdere, der oplevede ikke at kunne komme ind til kampen, til at kontakte klubben.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen