The Minds of 99: Vi havde trængt os selv op i en krog

Forudsigeligheden er en ulidelighed for The Minds of 99, og derfor har rockbandet valgt at vende sig selv på vrangen.

Artiklens øverste billede
Koncert med The Minds of 99 i Parken på Østerbro i København, lørdag 11. september 2021. Arkivfoto: Per Lange.

»Livet er kedeligt uden kaos. Intet nyt og alt ved det gamle er en sikker brækmedicin.«

Niels Brandt smagte på stroferne, da han var ved at indtale Michael Strunges digte for Gyldendal og var kommet til ”Krystalkuglen”.

Kan du se ind i din fremtid, er det måske nu, du i stedet skal slippe den og fortære splinterne stykke for stykke, skriver Strunge videre.

Niels Brandt tog digtet med til sine kammesjukker i The Minds of 99. Og sammen indspillede de det som sløjfen på deres nye plade, ”Infinity Action”, som netop er udkommet.

»Nogle gange lander du på noget, som du ikke kan sige bedre selv,« siger forsanger Niels Brandt og fortsætter:

»Da vi skulle lukke pladen, syntes vi, at det var fedt at have på som et slags manifest for en af de tanker, der ligger bag.«

”Infinity Action” er det fjerde album fra The Minds of 99. Pladen efterfølger bandets tidligere gedigne succeser, som tæller den selvbetitlede debut fra 2014, efterfølgeren ”Liber” året efter og den seneste plade, ”Solkongen”, fra 2018.

Sang for sang har The Minds of 99 erobret den danske musikscene og har leveret storslåede, publikumsbegejstrende og anmelderroste rockkoncerter af tonstung kaliber på Orange Scene - to gange endda - i Royal Arena og senest i Parken.

Bandet er blevet kaldt den unge generations stemme, og Niels Brandt for en fritænkende fuckfinger.

The Minds of 99 har cementeret sig i ”the minds of Denmark”.

Så hvad nu?

»”Solkongen” var jo en kæmpe plade. Det hele var bare gået opad, så vi havde det nærmest, som om at vi kunne se vores egen fremtid i krystalkuglen. Så skulle vi bare lave en fjerde plade og gentage det?,« fortæller Niels Brandt.

»Vi er glade for det, vi har lavet, og vi vil ikke tage afstand fra det. Men vi havde ikke lyst til at konkurrere med os selv. Det var blevet til et fængsel, et mentalt kreativt fængsel, hvis vi gik den vej.«

»Vi havde behov for at gøre noget, hvor vi simpelthen ikke kunne regne ud, hvad der ville ske, og det blev et fristed til overhovedet at kunne lave én sang.«

I 2019 rejste kvintetten, som foruden Niels Brandt også består af Anders Folke Larsen på guitar, Louis Clausen på trommer, Asger Wissing på bas og Jacob ”Jukse” Bech på keyboard, til Los Angeles for at trække stikket en stund.

Efter en intens turné skulle de fem barndomsvenner fra Frederiksberg bare være hinandens nærmeste og slippe gækken løs i englenes by.

Undervejs skulle de liiige over og besøge en dansk producer derovre, men de endte med slet ikke at forlade studiet.

Først kom ”1, 2, 3, 4” til, så ”Som fluer”, og inden ugen var omme, var der skabt fem flyvefærdige sange.

»At skrive et nummer på engelsk og udgive det som første single efter ”Solkongen” fik nogle til at sige: ”Hvad fanden er det her? Er det det nye?”. Og det vidste vi faktisk ikke selv,« fortæller Louis Clausen.

»Det var på en eller anden måde bare tid til at lade spontaniteten regere. For at bryde fri fra det, krystalkuglen sagde, ville være det rigtige at gøre - og lade nuet, lysten og legen drive værket.«

Alligevel trængte spørgsmålene sig på, da numrene udkom drypvist ét efter ét. Fra at det havde slået gnister af eufori, slog gnisterne nu af frustration.

»Da vi udgav dem, følte vi: Skal det her blive en plade, eller hvad skal vi? Og så kom uhyggen. Hvad fanden har vi egentlig tænkt os? Vi har udgivet alle de bedste sange. Nu har vi trængt os selv op i en krog. De næste skulle være lige så gode, og vi havde dem ikke.«

»Men så kom pandemien. I vores forstand nærmest heldigt,« siger Niels Brandt.

»... ligesom en pædagog, der siger: I to, I sætter jer hen i hvert jeres hjørne og tager en pause fra hinanden to minutter,« tilføjer Louis Clausen og får de andre til at skraldgrine.

Det kan de nu.

Undervejs var der ikke meget at grine af.

»Man behøver ikke være så romantisk omkring det. Der var en eksplosion af lykke til at starte med, og ”hold kæft, hvor det kører”, men det meste af processen har i virkeligheden været ret slidsom, ulidelig og usikker,« fortæller Anders Folke Larsen.

»Strunge siger, at livet er kedeligt uden kaos. Kaos er ikke rart. Men der er en eller anden energi, som vi kan tappe ind i, der gør, at vi ikke kan lade være.«

Først to år efter at de første numre blev til, blev de sidste klar til pladen.

Kigger man ned over listen, er der sange om den barnlige uskyldighed og den første forelskelse til misbrug, marketing og folketing.

14 vidt forskellige sange samlet under ét - ”Infinity Action”.

En titel, som Niels Brandts søn prompte svarede, da Jukse spurgte knægten, hvad den gamercafé, han fabulerede om, skulle hedde.

På en måde poetisk og samtidig - paradoksalt - kommercielt, funderer Niels Brandt om sønnikes indskud.

Vekselvirkningen mellem orden og kaos, det organiske og det kunstige, modet og dumdristigheden og mellem uendeligheden og nuet har gennemsyret lyden, lyrikken og udtrykket.

Det har fået The Minds of 99 til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er et rockband anno 2022?

Svaret lå ikke i musikalske dogmer eller i omverdenens forventninger, men kun i The Minds of 99.

Det kommer indefra og ud - ikke omvendt.

»Ambitionen er altid at lave det, der rører os fem mest. Det smukke er så, hvis der er andre, der har det på samme måde. Så er der et bånd mellem os og dem, som er frivilligt, og som ikke er kalkuleret. Så føles det magisk. Det er ligesom en rigtig forelskelse - du kan ikke betvinge den,« understreger Louis Clausen.

»Jeg blev engang spurgt, om jeg ikke synes, det er lidt arrogant, at vi ikke forholder os til vores fans, når vi skriver musik, når vi samtidig siger, at vi elsker dem. Men ville det ikke være mere arrogant, hvis vi prøvede at regne dem ud?,« spørger han retorisk.

På et parameter kan The Minds of 99 ikke regne sig selv ud.

Niels Brandt nævner en sammenligning, som Ankerstjerne vist nok lavede, da han sammen med Suspekt skulle overrække en pris til et awardshow.

”Sangskrivning er noget af det sidste sorte magi tilbage i verden”, lød det.

»Det synes jeg, er så flot sagt. Du kan ikke sætte det på formel. For hvis du får det på formel, jamen, så ændrer den sig. Det er ligesom coronavirusset. Det ændrer sig hele tiden. Så du kan godt kalde sangskrivning for en form for virus, et mentalt virus,« siger Niels Brandt.

»Du kan aldrig regne ud, hvad der bliver hittet, og hvad der ikke bliver. Det hele går i sådan nogle følelser - verden imellem, mennesker imellem. Det er så smukt, og det er så totalt ikke til at regne ud. Det er det, der er så sygt dragende og fascinerende ved det.«

Det samme gælder fremtiden. Hvis den lå for fødderne af bandet, som i år har tiårsjubilæum for dannelsen i et sommerhus på Fanø, ville de endnu en gang knuse krystalkuglen.

Og så er vi tilbage ved afsættet for ”Infinity Action”.

»Hvis vi kendte vores fremtid, ville vi sætte ild til den,« understreger Niels Brandt.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.