Ledigheden i Hvidovre er den laveste i tyve år. Der var da heller ikke kø, da det nye Jobcenter Hvidovre tirsdag morgen åbnede for første gang.

Ledigheden i Hvidovre er den laveste i tyve år. Der var da heller ikke kø, da det nye Jobcenter Hvidovre tirsdag morgen åbnede for første gang.

Færre kunder til nyt jobcenter

I går slog det nye Jobcenter Hvidovre dørene op for første gang. Men heldigvis står de ledige - "kunderne" - ikke i kø som tidligere.

l Der er flere ledige stillinger i Danmark, end der er arbejdsløse. Således er også ledigheden i Hvidovre historisk lav - i oktober var ledighedsprocenten helt nede på 3,7, hvilket var den laveste, der er registreret i mere end tyve år. Det nye Jobcenter Hvidovre , som er placeret på Rådhuset åbnede i går. Det er placeret i stueetagen til højre for borgerservicecentret. Jobcenter Hvidovre skal i fremtiden betjene de to forskellige grupper af borgere uden arbejde, som tilbage i 2006 skulle henvende sig i henholdsvis Arbejdsformidlingen eller Multihuset. Arbejdsformidlingen er nu nedlagt og herfra er der tilført det nye jobcenter "statslige" ressourcer i form af en leder og et antal medarbejdere. Deres opgave bliver at betjene de Hvidovreborgere, som er arbejdsløshedsforsikret. Er man ikke forsikret i en A-kasse, bliver man "kunde" i den anden del af jobcentret, hvor det er de kommunale medarbejdere, som sørger for betjeningen. Den største forandring for den kommunale målgruppe - altså de borgere som ikke står i en A-kasse - bliver i første omgang, at man henvender sig på rådhuset og ikke som tidligere i Multihuset. - Det er planen at det kommunale og det statslige Jobcenter skal blive ét og samme system, fortæller den kommunale jobcenterchef, Johnny L. Madsen. - Det er to systemer under samme tag. Men vi har den samme strategi... Selvbetjening Det nye Jobcenter Hvidovre er indrettet med de tidligere AF-centre som inspirationskilde. Altså med en reception, hvor man kan henvende sig og blive betjent og med et selvbetjeningsområde med ti computere, hvor de ledige selv kan gå på Jobnet-systemet og finde de ledige stillinger, man efterfølgende vil søge på. Det bliver ikke kun borgerne, som nu bliver "kunder i det nye Jobcenter. Også de lokale virksomheder i Hvidovre og nærmeste omegn kan henvende sig og bede om hjælp til at rekruttere nye medarbejdere. oas

Publiceret 03 January 2007 10:28