Førstehjælp til de små børn

Sundhedsplejerskerne i Hvidovre nord holder igen åbent hus i Risbjerg kirkes sognegård på mandag den 8. januar fra kl. 10.00 til 11.30, hvor Falck-instruktør Jens Humlebæk kommer på besøg. - Jens Humlebæk vil give instruktion til førstehjælp til små børn, fortæller sundhedsplejerske Birthe Knudsen-Nielsen. - Han vil desuden komme ind på, hvordan man som forældre kan forebygge ulykker, og der bliver selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål. Alle er velkomne til dette åbent-hus-arrangement.

Publiceret 03 January 2007 10:28