Igen cafèhygge på Risbjerggård

Det Frivillige Ældrearbejde starter det nye år med en cafèeftermiddag for pensionister og efterlønnere på Risbjerggård. Det foregår på søndag den 7. januar fra kl. 14.00, hvor der som sædvanlig bydes på musik og dans, samt kaffe, kage og lotteri. - Det er igen D-OS duoen der underholder og spiller op til dans, fortæller formanden Ingolf Christiansen, - og prisen er igen i år kun 30 kr. for musik, kaffe og kage. Der er ikke forsalg af billetter, man kommer bare og betaler ved indgangen.

Publiceret 03 January 2007 10:28