Landet med grænser og udfordringer

Foredrag om Grønland ved sogneeftermiddag i Hvidovre kirke på mandag

"Landet med grænser og udfordringer" er emnet for et foredrag om Grønland af Canchana Hagelquist ved sogneeftermiddagen i Hvidovre kirkes menighedshus på mandag den 8. januar fra kl. 13.30 til15.30. - Grønland handler for nogle om grænser. Om at se dem, konfronteres med dem og måske overvinde dem, siger Canchana Hagelquist. - Før sommeren 2006 havde jeg ingen fornemmelse for sne, slædehunde og Siriuspatruljen. I 14 dage boede jeg på en af verdens mest øde beliggende flyvestationer i nordøst Grønlands nationalpark. Foredraget fortæller i ord og billeder om et møde med en faretruende og fascinerende natur, om nogle mennesker som er dedikeret til en opgave og om hunde som bare vil have det sjovt, trække slæder og slås.

Publiceret 03 January 2007 10:28