Lexus RX 350 midt i en italiensk vinmark i Toscana. Vinmarken er den form for offroad, man kan forvente af den 4-hjulstrukne Lexus, for den japanske luksus SUV er mest bygget til den almindelige landevej.

Lexus RX 350 midt i en italiensk vinmark i Toscana. Vinmarken er den form for offroad, man kan forvente af den 4-hjulstrukne Lexus, for den japanske luksus SUV er mest bygget til den almindelige landevej.

Mere smæk til samme pris

Jørli Petersen prøvekører Lexus RX 350 til 806.430 kr.

Lexus nærmest vader i topplaceringer i de store kvalitetsundersøgelser. Det har knebet for Toyotas luksusmærke i Danmark, men nu er der endelig ved at gå hul på bylden. Salget stiger støt og roligt, og det er især RX-modeller, der trækker i positiv retning, navnlig fordi bilen også fås noget billigere på gule plader. Lexus er en bil med utvivlsom høj kvalitet, luksus og komfort, og med en ny organisation, hvor enhver Toyota-forhandler i princippet kan sælge eller formidle salg af en Lexus, er vejen banet for øget salg i Danmark. Nye serviceværksteder er udvalgt, og Lexus er i fremgang over hele Europa, hvor især de nye hybridmodeller er blevet populære. Brænder man efter en rigtig god hybridbil, kan Lexus RX 350 også leveres som hybrid. Så skifter navnet bare til 400h. To år og slut En af årets spændende modeller fra Lexus er den nye, eller skal vi ikke kalde det for en revideret RX 350, som afløser den ikke ret gamle RX 300. Det er knap to år siden, Lexus viste RX 300, som sidste år blev suppleret med hybridbilen RX400h. Det var en overraskelse, at Lexus valgte at køre videre med den 3-liters V6, da den nye udgave blev præsenteret. Selvfølgelig var den 3-liters en rigtig fin maskine, men motor og til dels automatgearet virkede samlet set lidt forældet, og det er også det, Lexus nu har gjort noget ved. Den 3-liters V6 er udskiftet med en ny 3,5 liters, som nu er eneste rene benzinmotor til RX350 både i Europa og i USA, hvor RX de seneste to år har heddet 330 og kørt med 3,3 liters V6. Den nye RX350 har også fået revideret automatgearet kraftigt. Mekanisk er det nøjagtigt den samme gearkasse, men den elektroniske styring er helt ny, og det giver mærkbare forbedringer. Den nye udgave af RX skifter nu gear som en moderne automatgearet bil, mens Lexus holder fast i to typer undervogn: den dyre med luftaffjedringer, som er ekstraudstyr i Danmark, og en basismodel med almindelig mekanisk affjedring. Vi har kørt i begge udgaver, og som almindelig personbil er der ikke den store forskel på de to typer undervogn, og slet ikke en forskel der er 58.809 kr. værd før moms som varebil, og 165.676 kr. hvis den nye RX350 skal være på almindelige nummerplader. Eneste gode grund til at vælge luftaffjedring til RX 350 er efter vores mening, hvis man skal køre med tung trailer, hvor det er et mærkbart plus med luftaffjedring. Om det så er pengene værd, er et helt andet spørgsmål. Ingen diesel Det store minus ved Lexus RX 350 er nærmere en mangel. Der er ikke en dieselmotor i RX-programmet. I stedet satser Lexus på en sympatisk hybridversion, men det er en kostbar teknik, så set med de danske bilafgifter i tankerne er hybridløsningen ikke en fuldgod erstatning for en RX med dieselmotor. Til gengæld får man en meget velkørende og luksuriøs bil med RX 350. Det er uden tvivl en af SUV-klassens mest velkørende biler, og nok en gang kan man undre sig over den tekniske udvikling, for den nye 3,5-motor yder betydeligt mere end den gamle 3-liters. Alligevel kører den længere på en liter benzin, og det er jo ikke dårligt nyt i en tid med høje priser på en liter 95 blyfri. Hvis kørselsbehovet er forholdsvis lavt, eller hvis man har et firma eller andre til at betale benzinregningen, kan vi varmt anbefale RX 350. Det er en SUV i den absolutte topklasse, en bil med al den komfort og de gode køreegenskaber, der er så sjældne i en ganske høj SUV. Plads er noget, der følger automatisk med i biler af denne type, og så er RX'eren også en bil, der tiltaler kvinder. Under testperioden kom det typiske kvindelige argument for en SUV. Her sidder man højt og godt med godt udsyn over trafikken og i gode sæder. Der er tyst og velkultiveret teknik og bunkevis af udstyr, og så kan det ikke blive meget bedre. Når den sidste usikkerhed om mærkets salg og service er ryddet af vejen, er der ingen grund at have forbehold over for Lexus. Prisen for RX350 som Van starter ved 355.000 kr. før moms. (LNB)

Publiceret 03 January 2007 10:28