Nye anholdelser i sag om designer-møbler

Nedenfor en opfølgning på sagen om de stjålne "designer-møbler":

To yngre mænd fra Hvidovre blev tirsdag den 19. december anholdt i forlængelse af politiets efterforskning af nogle indbrud i Hvidovre, Taastrup og Næstved, hvor tyvene var gået målrettet efter dyre varer i form af stole og lamper. Politiet kom indledningsvis på sporet af sagen via nogle telefonaflytninger og andre mere traditionelle spor fra gerningsstederne. En 27-årig hæler har været fængslet i sagen i ca. 3 uger, men da han blev løsladt kort før jul, skred politiet til anholdelse af de to unge, som var mistænkt i sagen. De to mænd på henholdsvis 18 og 19 år erkendte ved afhøringer hos politiet indbrud/indbrudsforsøg i forskelligt omfang, hvorpå politiet valgte at løslade dem. Politiet fortsætter efterforskningen og forventer yderligere anholdelser i sagen, hvorefter gerningsmændene må stå til regnskab for deres gerninger. - Der er samlet set tale om tyveri for min. 300.000,- kroner, oplyser Steen Ørskov Larsen, vicekriminalkommissær Glostrup politi.

Publiceret 03 January 2007 10:28