- Det er blevet svært - nærmest umuligt - at drive eliteidræt i Hvidovre, siger Allan Pedersen med HBCs seneste (og måske sidste?) guldmedalje om halsen...

- Det er blevet svært - nærmest umuligt - at drive eliteidræt i Hvidovre, siger Allan Pedersen med HBCs seneste (og måske sidste?) guldmedalje om halsen...

Pilen peger ned!

Det står skidt til i HBC hvor økonomien hænger i laser og førsteholdet - de danske mestre - kæmper for overlevelse i den bedste række. Klubben efterlyser en kommunal idrætspolitik, som i højere grad skal tilgodese eliten

l I Herning startede det med en cykelklub - så fulgte den første Herning Hal, siden voksede Messecentret frem og i dag er Herning på danmarkskortet som Danmarks førende messeby. Horsens?? Det er noget med kultur og koncerter. Madonna og Rolling Stones lagde vejen forbi. Og så var Horsens på danmarkskortet. Slagelse?? Svaret giver vist sig selv: Håndbold! Hvidovre?? Hmm. Der var engang... Dengang da HIF spillede i landets bedste række, blev danmarkmestre og spillede Europa Cup. Vandt Landspokalen i en fyldt Idrætspark. Og HBC - den lokale badmintonklub på Biblioteksvej - vandt også danmarksmesterskabet. Første gang i 1980. I 1983 blev Jesper Helledie fra Grenhusene verdensmester. Også flere andre idrætsgrene og idrætsudøvere tilhørte Danmarks og den internationale sportsverdens absolutte elite. Hvidovre førte sig frem i sportens verden og var solidt placeret på danmarkskortet. Siden er det gået ned ad bakke for sporten i Hvidovre. Heldigvis tyder noget dog på, at skuden er ved at vende for fodbolden. Men hvordan ser det ud i HBC? Klubben er såmænd regerende danske mestre. Vandt i sidste sæson - nærmest sådan uden at nogen opdagede det - det danske mesterskab for hold. Siden mistede HBC fem ud af ni spillere fra førsteholdet - og nu skal HBC kæmpe for at blive i den bedste række. Pilen peger nedad for HBC - også på den økonomiske front. Men hvad skete der? De gode gamle dage Ofte hører man om de "gode gamle dage" for HBC. Men hvilke dage? Var det dengang i 1958 da HBC satte Hvidovre på den anden ende og afviklede et midnatsshow i Hvidovre Kino med Otto Leisner, Otto- og Gitte Hænning og Ove Sprogøe? 500 Hvidovreborgere mødte op i det, der dengang var det største lokale i Hvidovre. Hvidovre Rutebiler kørte særkørsel, så alle kunne komme trygt hjem efter midnatsshovet, som havde til formål at skaffe kroner i kassen til HBC, der var i færd med at skaffe de økonomiske midler til selv at bygge en badmintonhal. Kigger man i arkiverne i HBC, vil man finde et notat, som omtaler, at man - også i 1958 - efter mange møder med kommunen takkede nej til en byggegrund ved Strandmarksskolen. Den 27. april kunne kommunalbestyrelsen så efter et - efter sigende "stormfyldt" kommunalbestyrelsesmøde - tilbyde grunden på Biblioteksvej 62. HBC skabte siden et stykke dansk sportshistorie, ved selv at stå som bygherre for sin egen hal. Hallen blev bygget alene med frivillig arbejdskraft -medlemmerne havde fået deres egen hal og HBC havde fået status som selvejende sportsklub i Hvidovre. Klubben oplevede i 70'erne og 80'erne - "de gode gamle dage" - en fantastisk opgangsperiode med udvidelser af såvel baneantal som klubfaciliteter. Medlemstallet rundede de 1.400 og HBC's førstehold gik fra oprykning til oprykning kulminerende med det danske holdmesterskab i 1980. Efterlysning Men nu peger pilen ned. Økonomien i HBC har det, mildt sagt, ikke godt. Og førsteholdet har det heller ikke godt. I de kommende uger skal de danske badmintonmestre kæmpe for at bevare livet i den bedste række. Hvidovre Avis mødtes en formiddag med Allan Pedersen og Jørgen Jensen - to af de mange trofaste HBC'ere som i en lang årrække har lagt det meste af deres liv i HBC-Hallen - for at finde en forklaring på nedturen. Vi sætter os ved et af bordene i den tomme restaurant. I hallen er der mørkt - der er ingen, der spiller badminton. - Hvidovre Kommune burde være mere eliteorienteret, mener Jørgen Jensen. - Man hører hele tiden om forskellige kommuner, som bliver til "Team-Danmark-kommuner". Kommuner, som også satser på eliten. Her i Hvidovre har man en ganske lille elitepulje på ialt 500.000 kr. Det er ikke noget stort beløb, når det er til hele byen! Vi efterlyser et fælles tiltag, hvor Hvidovre Kommune går i spidsen og sammen med erhvervslivet lægger planer for elitesporten... Jørgen Jensen skynder sig at understrege, at HBC er i en "vanskelig situation": - Vi er efterhånden afhængig af kommunens nåde. Men de giver os altså mere, end de rent faktisk behøver ifølge tilskudsreglernes minimum. Det er vi selvfølgelig glade for. Men desværre er det bare ikke nok... - Problemet er, at HBC er selvejende, fortsætter Allan Pedersen. - Det er naturligvis en god ting på mange måder. Men vi har mange løbende udgifter med vores gamle hal, som vi i sin tid selv byggede. Det stiller os nu dårligt i forhold til de 26-27 andre registrede badmintonklubber i Hvidovre. Vi her i HBC skal selv betale for at være her! De andre klubber i Hvidovre skal heller ikke selv tænke på lys, rengøring og så videre. På et tidspunkt havde vi halvanden stilling til at varetage driften. Nu har vi kun råd til en halvtidsstilling... Ulige konkurrence Mens de to gamle HBC'ere fortæller om klubbens problemer, kommer "halvtidsstillingen" hen til bordet. Det er Jens Peter Nierhoff, tidligere topspiller og nu altmuligmand i klubben samt træner for førsteholdet. - Det er svært at holde sammen på tingene i nedgangstider. Det giver uro på de indre linier, siger han, og slår beklagende ud med armene. - Således er det i en almindelig virksomhed og således er det også i en stor badmintonklub. Vi må se i øjnene, at vi ikke kan eksistere som eliteklub uden nogle store sponsorer. Og de hænger altså ikke på træerne i Hvidovre. De store virksomheder findes ude på Avedøre Holme - men idrætslivet i Hvidovre er åbenbart ikke interessant for dem... HBC havde på et tidspunkt over 1.400 medlemmer. Nu er medlemstallet nede på omkring 800 medlemmer. - Men selv med fuld baneudlejning kan vi ikke få det til at løbe økonomisk rundt, anfører Jørgen Jensen. - Alle de gode tider, altså mellem kl. 14 og kl. 21, er lejet ud. Tidligere havde vi lejet banerne ud helt frem til midnat. Men det kan man ikke længere... -Det er fordi man kan spille med kommunalt tilskud til næsten ingen penge i en gymnastiksal eller idrætshal i en af de andre klubber i Hvidovre, påpeger Allan Pedersen. - Vi har over 200 børn, som spiller her i HBC. De betaler ikke ret meget. Det har altid været vores filosofi, at alle børn skal have råd til at spille badminton. Hvis Hvidovre kommune skulle overtage HBC-Hallen og føre den videre med de nuværende åbningstider, ville det kræve mindst fem fuldtidsstillinger... Hvad gik galt? - Vi har tip-top faciliteter. Vi råder over en perfekt badmintonhal 24 timer i døgnet - året rundt. Vi har fået et utal af topresultater. Men tiderne har ændret sig. Vi har måske kørt for længe i det samme spor, mener Jens Peter Nierhoff... - Vi dadler ikke Hvidovre Kommune. Den gør meget positivt for sporten i Hvidovre. Vi har det bare svært som eliteklub og har svært ved at se, hvad vi skal gøre, siger Jørgen Jensen... - Vi har været priviligeret, fordi vi i mange år har haft så mange frivillige ledere, påpeger Allan Pedersen. - Men vi er her jo ikke om ti år. Og der er ikke andre til at tage over. Mange af os er også brændt ud. Hvad har jeg mere at give til HBC efter tyve år?... Og til sidst - nærmest i kor - siger de tre: - Hvidovre var engang en sportskommune. Det er vi ikke længere. Det er svært - nærmest umuligt - at drive eliteidræt, fordi man gør så meget for den folkelige idræt. Det er vigtigt, at der gives plads og muligheder til alle. Også til eliten. Vi mangler en paraply - en eliteparaply - som samler alle kræfter i kommunen. Kun på den måde kan fodbold, badminton og måske et par andre idrætsgrene være med til at præge toppen i Danmark og skaffe Hvidovre sin plads på danmarkskortet tilbage... oas

Publiceret 03 January 2007 10:28