Daniel Agger og Tommy Schandorff glæder sig til et sundt samarbejde i Center Pub'en.

Daniel Agger og Tommy Schandorff glæder sig til et sundt samarbejde i Center Pub'en.

Agger køber halvdelen af Pub

Knægten fra Rosenhøj køber halvpart i sit stamværtshus. - Da jeg spillede i Brøndby kom jeg der hver dag til cola og billard...

l- Ja, det skal nok falde i god jord herovre, det kan de godt li', griner Daniel Agger gennem den telefoniske forbindelse, mens han tænker på medspillernes reaktion. Han havde da heller ikke i sin vildeste fantasi regnet med, at han skulle kalde sig selv pub-ejer i en alder af 22 år. Underskrift ved julebordet Den 1. januar startede det professionelle makkerskab mellem den tidligere ene-ejer Tommy Schandorff og fodboldspilleren, som i ungdomsårene spillede Rosenhøj Boldklub. Daniel Agger kalder Schandorff for onkel, selvom han rent teknisk ikke længere er det, men det tætte og stærke forhold skinner igennem hos dem begge. De underskrev papirene i julen, da de sammen med familien fejrede højtiden i det engelske med dansk flæskesteg og and. - Jeg kan ikke beskrive min glæde over, at skulle indgå i et makkerpar med Tommy. Jeg er SÅ glad for det, og ydermere er det skønt at kunne indgå et samarbejde med en mand, som man stoler 100 procent på, fastslår Agger med samme engelsk bestemthed, som tacklingerne på en fugtig Anfield Road. Holder fast i konceptet Tommy Schandorff har kørt Center Pub'en i en lang årrække, men nu var det naturligt at lukke nye kræfter ind i den velkørende pub på Hvidovrevej 178. Schandorff regner heller ikke med at stoppe foreløbig, og det bliver også begrænset, hvor meget Daniel Agger kommer til at være omkring pubben i starten, da fodbolden selvsagt optager den unge spillers tid. Men Agger regner med at kunne komme hjem til reception i den nærmeste fremtid, og nu hvor Liverpool er ude af FA-cup'en, så burde der være en enkelt fri-weekend i udsigt. Begge har de idéer og nye tiltag til værtshusets indretning og arrangementer, men de er enige om at holde fast i den stil og atmosfære, som de begge holder så meget af. Eneste jeg ville sælge til - Min familie har kommet der altid og gæsterne er nogle fantastiske mennesker, så derfor er det meget naturligt for mig at tage del i drften, fortæller Agger, og disse ord bakker Tommy Schandorff op; - Daniel brænder for den pub, og han er den eneste jeg nogensinde kunne finde på at sælge til! Pubben vil i fremtiden bære mere præg af fodboldspillerens karriere i England, hvor man fra ejernes side vil arrangere ture til Liverpools kampe. Selv har Tommy set 7 kampe alene i 2006, og han kan berette om en fantastisk og speciel stemning til klubbens kampe. bak

Publiceret 09 January 2007 15:55