Toilet- og puslerum bliver brugt som opholdsrum for børnene i daginstitutionerne, når de voksne skifter andre børn på puslebordet. Børnene får sygdomsfremkaldende bakterier på fingrene, som de på et tidspunkt propper i munden. Og så er skaden sket. (Foto Polfoto).

Toilet- og puslerum bliver brugt som opholdsrum for børnene i daginstitutionerne, når de voksne skifter andre børn på puslebordet. Børnene får sygdomsfremkaldende bakterier på fingrene, som de på et tidspunkt propper i munden. Og så er skaden sket. (Foto Polfoto).

Bedre hygiejne i børneinstitutioner sparer sygedage

Ny teknologi kan mindske sygdomme i at sprede sig viser ny rapport

Når et barn skal skiftes på puslebordet i vuggestuens toilet- og puslerum, er det normalt, at andre børn leger ved siden af nede på gulvet. De rører og undersøger alt, heriblandt toiletkant, rør og gulvrist, der er fyldt med bakterier. På et tidspunkt putter de fingrene i munden, og så har vi balladen. - Børn i daginstitutioner er mere syge end børn som ikke passes i daginstitutioner. Og når et barn bliver sygt, smitter det ofte de andre børn, de voksne, forældrene og bedsteforældrene, så rigtig mange påvirkes i deres dagligdag, siger forskningschef Claus Reinhold. Han har i samarbejde med en tværfaglig gruppe bestående af bl.a. læger, pædagoger og byggeforskere skrevet to rapporter om, hvad der skal til for at komme sådanne dårlige situationer til livs og dermed skabe en mærkbar forbedring i børns sygelighed. Rapporterne ser på hygiejnen i lyset af ny viden og ny teknologi. Resultaterne skal bruges til at vurdere, hvor man skal sætte ind i en fremtidig indsats for bedre hygiejne i vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsstyrelsen, som også har udgivet rapporterne. Den talende sæbeautomat Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem håndhygiejne og infektionssygdomme. Man ved også, at når man forbedrer håndhygiejnen, så falder sygeligheden betragteligt. Det er derfor vigtigt, at daginstitutioner er bygget og indrettet sådan, at smitteveje afbrydes. Håndhygiejnen skal bogstaveligt talt indbygges i daginstitutionen. Det dur f.eks. ikke, at børn og voksne, med deres meget forskellige højder og motorik, skal deles om den samme håndvask. Det er både materialeproducenter, arkitekter, ingeniører, bygningsmyndigheder og håndværkere, der skal tænke nyt, når de planlægger og udfører de fysiske rammer i institutionerne. Installationer og inventar ved bl.a. pusleplads, toiletter, håndvaske, baderum og brusesteder skal være indrettet sådan, at de rigtige håndhygiejniske rutiner også er de mest logiske og letteste at udføre. Stederne skal med andre ord indrettes som pædagogiske læresteder, så børnene opdrages til god hygiejne. F.eks. kan man forestille sig, at vandet i håndvasken automatisk begynder at løbe, når man 'trækker ud' efter et toiletbesøg. Vandet løber i den tid, der skal til for at sikre en effektiv håndhygiejne. På den måde 'overtales' brugeren til dels at vaske hænder, dels at gøre det tilstrækkeligt længe. Man kunne også udvikle en form for belønning ved f.eks. at sæbeautomaten siger en behagelig eller sjov lyd på en længde, der svarer til, at man får en passende mængde sæbe i håndfladen. Ud over disse forslag ser Statens Byggeforskningsinstitut store muligheder i den ny teknologi for at skabe et bedre grundlag til at styrke hygiejnen i daginstitutionerne.

Publiceret 09 January 2007 15:55