En meget ung kunstner

- udstiller på Holmegård Bibliotek

På årets første udstilling på Holmegård Bibliotek kan man opleve en række farvestrålende malerier. Det er ikke så usædvanligt, - det er derimod kunstnerens alder. Han er nemlig kun 3 1/2 år. Alexander Ruthger Olsen elsker at tegne og male, så sin unge alder til trods har han allerede en større samling værker bag sig. På Alexanders hjemmeside - 123hjemmeside - kan man få et indtryk af hans værker siden han var helt lille. Alexander maler nu med acryl på lærred og hans favoritfarver er blå, rød og sort. Æblet falder som regel ikke så langt fra stammen. Det gælder også for Alexander. Både hans mor Iana Olsen og hans mormor Anna Elmøe er udøvende kunstnere, der begge har udstillet i mange gallerier og kunstforeninger. Iana Olsen udstiller på Holmegård Bibliotek i februar måned. Alexander selv har allerede haft sin første udstilling i Galleri Ildstedet i Roskilde. Der bliver nu mulighed for at stifte bekendtskab med et udvalg af den unge kunstners værker på Holmegård Bibliotek. Udstillingen kan ses frem til den 20. januar.

Publiceret 09 January 2007 15:55