K.E. Larsen

K.E. Larsen

K.E. Larsen er gået bort

En kendt og velanskrevet mand inden for den lokale skoleverden, tidligere skoleinspektør ved Langhøjskolen, K.E. Larsen , er afgået ved døden i fredags den 5. januar, i en alder af kun 65 år. K.E. Larsen havde omkring 35 års virke ved skolevæsenet i Hvidovre. Først på Holmegårdsskolen, senere en periode på Enghøjskolen, hvorefter han i 1975 blev udnævnt til skoleinspektør på Langhøjskolen. Han ledede denne skole helt frem til 1994, hvor han skiftede til den kommunale forvaltning, hvor han havde fritidshjem- og klubområdet som sit arbejdsområde helt frem til pensioneringen i august 2001. K.E. Larsen vil også blive husket for sit betydelige organisationsarbejde. I årene før han blev skoleinspektør var han bl.a. fælleslærerrådsformand og formand for Hvidovre Lærerforening, kreds 14. Æret være K.E. Larsens minde. m- John Thorulf Nielsen - "Den gamle vicer" skriver også mindeord om tidligere skoleinspektør K.E Larsen, Langhøjskolen. K.E. tiltrådte sit embede som skoleinspektør 1.august 1975. Mødet med K.E. var ikke svært. Godt nok havde jeg selv søgt stillingen; alligevel bød jeg ham velkommen med glæde. Der stod stor respekt om ham. Han var en meget dygtig lærer, og han havde indgående kendskab til administration. Han havde også ydet et godt arbejde i kredsen. Jeg så hen til et godt samarbejde. Han var den unge, jeg den ældre. 1970'erne var præget af mange nye pædagogiske tanker og idéer - det gærede i Folkeskolen. K.E. var måske ikke helt trådt ud af "den sorte skole", men han var umådelig åben og positiv. Det var i denne periode, at bl.a. skolenævnstanken pressede sig på. For mig var det svært at forstå, hvad meningen var. Her viste K.E. sit format. Han fik mig til at forstå paragraffernes ubønhørlige krav til skoleledelsen. Han viste stor åbenhed over for de første kuld af forældre, der dristigt meldte sig til opgaven. De blev godt vejledt, og der blev etableret et godt og velfungerende nævnsarbejde. Der kom nye lærergenerationer. Det var en balancegang at få de helt nye lærere til at forstå, at ikke alle idéer endnu var tilpasset paragrafferne. Ind imellem tabte både han og jeg pusten. Det var i denne periode, vi lærte hinandens styrkesider og svagheder at kende. Intet længevarende forhold kan undgå sværdslag. Det kunne vores heller ikke. Men vi kom altid ud på den anden side uden nævneværdige skrammer. Det var også i denne periode, at Langhøjskolen udviklede sig til et sted, der var godt at være for eleverne. Der skete virkelig noget. Vi lærte nye sider af K.E. at kende, når vi havde legeprægede emnedage, skolekomedier og andre fællesarrangementer. Så var han en glad og afslappet lederskikkelse. Lege - det kunne han også. Da jeg i 1988 fik tilbud om en stilling i det private erhvervsliv, slog jeg til. Det var med vemod, jeg forlod Langhøjskolen. K.E. blev tilbage endnu i nogle år. En højt begavet skoleleder er nu borte. Han lærte mig meget. John Thorulf Nielsen "Den gamle vicer."

Publiceret 09 January 2007 15:55