Der var Klondyke-stemning i Hvidovre Stationscenter, da man

Der var Klondyke-stemning i Hvidovre Stationscenter, da man "forærede" penge væk til fingernemme gæster.

"Kontanterne" flød i stride strømme

- Det var en bragende succes, og det er ikke sidste gang vi laver et lignende arrangement. Der var sort af mennesker, beretter Leif Less, centerkonsulent

l -Idéen er fra USA, og man må sige at det var en kæmpe succes selvom det er første gang, vi forsøger med sådan et arrangement, fortæller Centerkonsulent Leif Less tydelig begejstret for tilslutningen i søndags, hvor et par hundrede mennesker var mødt op. Ren gaveregn Der var så at sige ingen grund til ikke at troppe op i Hvidovre Stationscenter, man havde nemlig opsat en oppustelig pengetank, hvilken man efter køkulturens regler kunne entrére, og kontanterne regnede straks ned fra oven. "Lykkejægerens" opgave var så "bare" at gribe så mange pengesedler som muligt. Man fik ti sekunder i gratis og indbringende "pengeregn" med 10, 20, 50, 100, 200 og 500 kronesedler hvirvlende om arme og ben. Sedlerne var naturligvis ikke brugebare i deres form, men beløbet på de fangede sedler udmøntede sig i et gavekort til butikkerne centeret. Ikke sidste gang - Det er ikke sidste gang, vi afholder et lignende arrangement, da dette var noget af et tilløbstykke, og vi kom da også af med de udlovede 15.000 kroner. Der var sågar nogle, som ikke nåede at prøve lykken. Der var også nogle stykker, der fik chancen, men ikke havde held med at få fat i sedlerne. Det mindste beløb lød på 120 kroner, men den store vinder løb af med et gavekort på 1.050 kroner, fortæller en glad og tilfreds Leif Less.bak

Publiceret 09 January 2007 15:55