Her står den - den nye overdækkede cykelparkering, som først blev anmeldt til Teknisk Forvaltning tre måneder efter, at den blev opført.

Her står den - den nye overdækkede cykelparkering, som først blev anmeldt til Teknisk Forvaltning tre måneder efter, at den blev opført.

Ny carport-sag?

I august opførte KAB en overdækket cykelparkering/carport ved højhuset i Friheden. Der gik over tre måneder, før byggeriet blev anmeldt til kommunen

l Den 28. november 2006 modtog Teknisk Forvaltning en anmeldelse/ansøgning fra Boligselskabet Friheden om opførelse af en overdækket cykelparkering, placeret klods op ad højhuset bag posthuset. Byggeriet blev imidlertid opført over tre måneder tidligere - nemlig i august måned. -Carporten står lige under mine vinduer, fortæller Kurt Nielsen. Jeg opdagede den, da jeg i august vendte hjem fra sommerferie. Ingen beboere anede noget om byggeriet. Ingen havde hørt noget og vi havde ikke modtaget information om byggeriet. Den 7. september ringede jeg til Teknisk Forvaltning. Her kunne man fortælle mig, at man heller ikke kendte til opførelsen af den overdækkede cykelparkering/carport. Teknisk Forvaltning kunne oplyse, at man ikke havde givet grønt lys til byggeriet, men man ville da undersøge det nærmere og vende tilbage, når man vidste noget... De følgende tre uger rykkede Kurt Nielsen hver uge for resultater af den nærmere undersøgelse. Uden respons. - Til sidst spurgte jeg så Teknisk Forvaltning, om der mon var "gået politik i sagen", beretter Kurt Niselsen. - Situationen er nemlig den, at formanden for Hvidovre Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Finn Gerdes, også sidder i bestyrelsen for Boligselskabet Friheden! Heller ikke dette spørgsmål fik jeg naturligvis noget svar på... Skal rives ned Kurt Nielsen hæfter sig også ved, at KAB’s ansøgning om opførelse af den overdækkede cykelparkering kommer efter , at han er begyndt at interessere sig for sagen: - Når man læser i Hvidovre Avis om almindelige borgeres problemer med en lovlig opført carport, er det fantastisk, hvis KAB kan komme af sted med denne her "øvelse". Vi beboere må forlange, at kommunen sørger for, at carporten rives ned. Omgående. Regningen kan man passende sende til KAB... Manipulerede med tegningerne Hvidovre Avis spurgte formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Finn Gerdes (A) om hans holdning til sagen - set fra den kommunale synsvinkel: - Jeg kender ikke noget til det omtalte byggeri. Hvis vi havde haft den oppe i udvalget som en dispensationsansøgning, ville jeg vide det... - Men kender du da heller ikke til byggeriet som bestyrelsesmedlem i Friheden? - Nej. Jeg sidder jo i organisations-bestyrelsen, hvor vi skal varetage beboernes interesser. Vi har overhovedet ikke haft med sagen at gøre... Finn Gerdes understregede, at lokalplaner naturligvis skal overholdes - også i Friheden. Han lovede at undersøge sagen nærmere og vende tilbage. Og det gjorde han så: - Nu har jeg sat mig ind i sagen. Jeg undrer mig over, at du kalder det for en carport. Der kan jo ikke komme biler ind! Men det er rigtigt, at kommunen ikke kender til byggeriet af den 40 m2 store cykelparkering, før Kurt Nielsen retter henvendelse til Teknisk Forvaltning. Kommunen kontakter så KAB, der efterfølgende anmelder byggeriet. Så alt skulle være i orden. Der er ikke noget at komme efter... - Men skal man ikke anmelde opførelsen af en carport eller en overdækket cykelparkering på 40 m2, inden man opfører den? - Det behøver et stort boligselskab ikke. Der er jo kun tale om "småbyggeri". Det kører anderledes for de store boligselskaber. Og der, hvor den er placeret, generer den jo ikke. Der er ingen, der kan se den og den er svær at komme ind til. Men når vi modtager klager, forholder vi os naturligvis til det. I øvrigt var Kurt Nielsen i sin tid selv med til at forhandle, hvor tæt man måtte bygge på højhuset... - Nej, siger Kurt Nielsen... - Jeg måtte ikke være med. Efter at de havde fyret mig som formand, byggede de tre meter tættere end de oprindelige tegninger. De manipulerede med tegningerne. Jeg har tegningerne, som beviser det... oas

Publiceret 09 January 2007 15:55