Cykel uden lys

Cykel uden lys

ET BARNS LIV - ELLER ET PAR CYKELLYGTER?

En opfordring til forældrene: Tjek skolebørnenes cykler, - det kan være svært at se en lille mørk cyklist, skriver STEEN HOLMBERG:

l Hvad er mest værd? Et barns liv eller et par cykellygter? Når jeg af og til kører mine børn til Avedøre skole om morgenen, må jeg konstatere, at trods flere små cyklister har fået lys på cyklen, ja - så kører der stadig mange totalt mørklagte skolebørn til skole i denne mørke tid, så visse forældre finder åbenbart udgiften til et par cykellygter for høj. Forstå nu, hvor svært det kan være at få øje på mørke cyklister op mod høje mørke hække og på villavejenes nye, elendige belysning, som slukkes for tidligt, hvor man kunne ønske sig, at det brændte måske en halv time mere. Men det er vel mere økonomi end sikkerhed? Mange voksne cyklister kører "med hovedet under armen", uden lys og på fortove, mod færdselsretningen, over for rødt m.m., hvilket er særdeles beklageligt. Men det må/skal ikke påvirke vore børn, men mange kører desværre lige så ansvarsløst som deres forældre. Tjek barnets cykel! Da det et godt stykke tid endnu er mørkt ved skolestart, burde alle forældre til små cyklister sikre, at netop deres barn/børn har ordentligt lys på cyklen, samt sikre, at de kører ordentligt. Mange børn er uopmærksomme, snakker sammen og i mobil, under cykelturen til skolen. Men - så hav’ i det mindste ordentligt lys på! Så forældre - tjek cyklerne for belysning. Husk det kan være svært at se en lille mørk cyklist gennem en bilrude, hvis det regner, sner eller er mørkt. Godt nytår! Med venlig hilsen Steen Holmberg, Vestrerkærsvej 30

Publiceret 09 January 2007 15:55