VI ER DYBT TAKNEMMELIGE

Til Hjemmeplejen i Hvidovre Vi vil gerne takke for den hel fantastiske hjælp og støtte vi har fået i forbindelsen med vores mor og svigermors Svanhilde Christensens tid, som uhelbredelig syg, i vores hjem på I. G. Smiths alle. Hun boende hos os i 12 dage, fra den 22. december til hun døde den 2. januar. Vi fik en utrolig hjælp, og opbakning af alle der kom i vores hus. I fik en nøgle og damerne der kom om natten, passede godt på vores mor. Alle der kom i vores hus i de dage, og det var mange forskellige, de arbejdede professionelt og var utrolig flinke og søde. De havde ikke kun tid til at tage sig af vores mor, men også når vi var kede af det, kunne de trøste og berolige os. Man hører så meget kritik men, vi er så tilfredse at vi vil skrive dette brev i håb om I vil hilse og sige tak til alle der kom her i huset og det gælder både sygeplejersker, sygehjælpere, hjemmehjælpere og andre. Vi er jer dybt taknemmelige for jeres søde måde at være på. Så tusind tak til jer alle, som hjalp os gennem denne svære tid. Kærlig hilsen Knud Erik og Joan Christensen

Publiceret 09 January 2007 15:55