Farlige stearinlys

Til den mørke tid hører også levende lys i store mængder. Desværre er stearinlys ikke helt ufarlige for vores helbred. Ifølge en test fra Miljø & Sundhed afgiver levende lys forskellige partikler, som forurener luften. Sandsynligvis er sodpartikler fra stearinlys med til at øge antallet af lunge- og hjertesygdomme. Hvis man vil passe på sit helbred, skal man sørge for at lufte ud flere gange om dagen, klippe lysets væge ned, undgå lys med sølv- og guldglimmer og puste lysene ud, så snart de begynder at ose. (LNB)

Publiceret 07 February 2007 10:07