Det bliver ikke svært at få tiden til at gå, siger Gungehusskolens sekretær gennem 22 år, Tove Dalgaard, der nu går på efterløn.

Det bliver ikke svært at få tiden til at gå, siger Gungehusskolens sekretær gennem 22 år, Tove Dalgaard, der nu går på efterløn.

Populær skolesekretær trækker sig tilbage

Den meget afholdte og dygtige skolesekretær og kommunom Tove Dalgaard , har besluttet at gå på efterløn efter 22 år på Gungehusskolen. Tove Dalgaard har arbejdet på skolen under ikke færre end tre skoleledere og har været med i den lange udvikling, der er sket i administrationen på skoleområdet. - Især det nye økonomisystem OPUS, som Hvidovre Kommune har indført, har givet rigeligt med arbejde her på det sidste, så jeg har været glad for at have en forstående mand, siger Tove Dalgaard. - Hvad jeg så skal lave? Ork dog, jeg flytter teltpælene op til mit hus i Odsherred en stor del af året - og så skal jeg rejse rigtigt meget – og dyrke min sangforening "Cassiopeia Singers", som udover min mand og jeg består af tre tidligere skoleinspektører fra Hvidovre. Så jeg kommer ikke til at kede mig, slutter Tove Dalgaard. Der er ansat to nye sekretærer på Gungehusskolen til erstatning.

Publiceret 07 February 2007 10:07