Her ses de glade insamlere.

Her ses de glade insamlere.

Stearinlys giver en hel dag i skole

lEndnu engang har torsdagsklubben DE SUPERSEJE BØRN slået deres egen rekord og afleveret 189,5 kg lysestumper i 17 sorte og hvide sække, nydelig sorteret i hvide og farvede lys. Der blev i alt afleveret 373 kg, som får en en værdi af 3.457 kr., når frivillige hænder i Jylland smelter dem om til nye lys. Og hvor mange frimærker er der i 5,4 kg? De er ikke blevet talt, men i alt samlede 733 børn 33,5 kg ind til en værdi af 10.050 kr. - Mange tak til alle de glade givere, siger Cecilie, Michala, Marie, Hanna, Maria, Peter, Ilse og Kenneth, som deltog i Danmissions årlige Børnetræf i Virum Skole den 27. januar. Det kan betale sig at samle på lysestumper og frimærker, især når man tænker på, at pengene stækker langt i de fjerne lande, hvor familier ikke har råd til at sende deres børn i skole. Køber man et omsmeltet hånddyppet lys, kan et barn gå i skole en hel dag. Læs mere på hjemmesiden om fremtidsbørn eller kom og se sortimentet i Avedøre Kirke.

Publiceret 07 February 2007 10:07