Tidligere rektor på Avedøre Gymnasium Ole Thorup gæster Avedøre Kirke.

Tidligere rektor på Avedøre Gymnasium Ole Thorup gæster Avedøre Kirke.

Forsøget der gik ganske godt...

Fra demokratiforsøg til elektronisk skole, foredrag af Ole Thorup i Avedøre-Selskabet

Avedøre Gymnasium startede den 13. august 1973 som et forsøgsgymnasium, hvor der skulle eksperimenteres med ledelsesformer. Skolens øverste myndighed hed skoleforsamlingen, hvor store og små beslutninger blev taget af de fire gymnasieklasser og en håndfuld lærere. Ole Thorup blev kommitteret som rektor. Forsøgstiden sluttede i 1980, hvor Ole Thorup blev formelt udnævnt til rektor, og skolen blev fra det tidspunkt et ganske almindeligt gymnasium. I 1986 skiftede skolen navn til Avedøre Gymnasium. I årenes løb har gymnasiet haft mange eksotiske elever, f.eks. et hold kinesere direkte fra Folkerepublikken Kina, og siden 1986 adskillige GIF-hold. Gymnasiet er i stigende grad blevet søgt af indvandrerelever, som i dag udgør ca. 30% af samtlige elever, og der arbejdes målrettet på at profilere Avedøre Gymnasium som en elektronisk skole med masser af computerpladser. - Tidligere rektor på Avedøre Gymnasium, Ole Thorup , vil fortælle om baggrunden, opstarten, de flere gange ændrede præmisser samt også, hvordan elevudviklingen har påvirket integrationen i Avedøre-området. Dette og meget mere kan man høre om ved en spændende mødeaften på tirsdag den 27. februar kl.19.00 i Avedøre Kirke, oplyser Kaj Nilsson. Det er Avedøre-Selskabet/Lokalhistorie i Avedøre, der står for arrangementet, der er gratis adgang. Alle er velkomne.

Publiceret 21 February 2007 09:58