Nicolaj Harms scorede et flot mål mod Fremad Amager.

Nicolaj Harms scorede et flot mål mod Fremad Amager.

Meget at glæde sig over

HIF spillede uafgjort 1-1 ude mod Fremad Amager fra 1. division

l FODBOLD: I de første 14 kampe i 2. division er der i snit blevet scoret 1 mål mod HIF, der ligger på 2. pladsen i rækken. I de tre første træningskampe mod stærke hold fra den næstbedste svenske og den næstbedste danske division har HIF holdt den statistik. Modstanderne har alle kun formået at score en enkelt gang mod HIF, så den defensive organisation fungerer stadig. - Oplægget til lørdagens testkamp ude mod Fremad Amager var, at vi skulle styrke vores defensiv, fortalte træner Ulf Larsson efter kampen. - Vi oplevede i Lyngby, hvor vi tabte 0-1, at vi havde problemer på vores kanter, og her skulle vi justere lidt. Det lykkedes ikke helt i vores højre side i de første 45 minutter, hvor det nok mest handler om spilopfattelse end egentlig organisation. Jeg vil gerne have, at vi følger bolden, hvor der er nogle, som hellere vil følge mand, og det skal der lige klaring over. Man kan også vælge at lægge sit pres højere oppe og ikke lade sig falde ned, så modstanderen ikke får den tid til at organisere sit angrebsspil. Men udgangspunktet er hele tiden, at vi skal stå massivt, og det lykkedes til dels. Kampen fik ikke mange chancer, og Fremad havde ikke meget at komme efter. Vores centerforsvar med Morten Overgaard og Jesper Kristoffersen var meget påpasselige. På midten arbejdede Rasmus Wulff glimrende og styrede spillet fint. Jeg synes, at vi i de første 20-25 minutter af 2. halvleg viste, at vi kan spille fodbold, og at vi råder over spillerne med de bedste ideer. Vi var lidt mere kreative end Fremad, der ikke havde den struktur af spillet, som jeg synes, vi havde... - Vores mål til 1-0 efter 25 minutters spil var fremragende. Rasmus Wulff sendte et frispark dybt ind i Fremads felt, hvor Christian Lundby steg til vejrs og headede på tværs til en helt fri og umarkeret Nicolaj Harms, der kunne score fra tæt hold. Desværre var det Fremad, der styrede vores forsvar, da de fik en lignende mulighed 10 minutter efter. Vi skal lære, at det er os, der skal styre disse situationer, hvor Fremad pressede os sammen og tilbage. I stedet for at gå frem på en fælles linie og på den måde fange Fremad, blev vi sammen, og så lykkedes det dem at få listet bolden forbi målmand Kenneth Jepsen, der var chanceløs... - Baneforholdene var vanskelige. Kunststofbanens overflade var meget løs, og det betød, at bolden "døde" ret hurtigt. Vi havde også svært med at få temposkiftet med bold ind i spillet, da bolden ofte hang fast, så man nærmest jokkede i den. En kraftig vind gjorde ikke betingelserne nemmere. Jeg er meget tilfreds med holdet og indstillingen, og vi er på rette vej. - Vi møder Ølstykke i Club Danmark hallen i Valby på torsdag kl. 18.30, og her skal vi igen se nye konstellationer. Først 3-4 kampe før sæsonstart finder vi det mandskab, der tænkes at skulle starte inde i den første kamp hjemme mod Greve den 1. april...eb

Publiceret 21 February 2007 09:58