Bandet JamHunters , Lars Fabiansen(tv) og Peter Michael(th), spillede, da DR samlede ind i lørdags.

Bandet JamHunters , Lars Fabiansen(tv) og Peter Michael(th), spillede, da DR samlede ind i lørdags.

Peter Michael spillede til DRs landsindsamling

Et stort show var stablet på benene under DRs Danmarks Indsamling i lørdags. En Hvidovreborger stod for livemusikken på scenen

Præcis 52.178.000 kroner blev indsamlet til HIV-og AIDS-ramte mennesker i Afrika, og showet varede næsten fire timer med utallige musikalske indslag. Peter Michael, JamHunters, fra Hvidovre leverede sammen med resten af TV-orkestret musikken til samtlige optrædener aftenen igennem. Fedt at spille med de unge talenter Bag keyboardet sad Peter Michael og spillede for blandt andre Drama Queen (vinder af årets Melodi Grand Prix), B Boyz, Damien Rice, Jokeren og flere unge talenter, og det var til stor fornøjelse for den garvede TV-musiker. - Det var skide skægt at spille med nogle af de nye talenter, fortæller Peter Michael, som startede med at optræde i TV-regi dengang "Den Store Klassefest" rullede over skærmen på TV2. De kongelige Da udsendelsen var et liveshow, så var der ikke plads til "fodfejl" under showet, så musikerne øvede 4-5 dage op til showet. Kronprinseparrets tilstedeværelse var selvfølgelig med til at tilføre lidt kant til showet, som kørte glat uden graverende fejl i Tivolis Koncertsal. JamHunters Trods en stor oplevelse i lørdags, så glæder Peter Michaels sig til den første egentlige optræden med sit eget band Jamhunters på lørdag i Portalen, Greve. Her, et halvt år efter duoen Jamunters udsendte sit debutalbum, skal Peter Michael og Lars Fabiansen spille for første gang med trommer, bass, guitar, keyboard, trompet og sang for et live publikum. - Det bliver fantastisk, og alligevel lidt af en udfordring. Vi glæder os helt vildt, fortæller musikeren. Internettets herligheder har bragt bred kendskab til bandets musik, som spilles på radioer og af DJs verden over. I Kina, Østrig, Schweiz, Hollan og sågar New York, USA, bliver musikken spillet, så deres musikalske budskab synes at være vel modtaget verden over. Man kan forvente en ny plade fra bandet til efteråret. bak

Publiceret 21 February 2007 09:58