SAGEN SKAL REVURDERES

Vores datter skal i arbejde, skriver LIS og JØRGEN SIMONSEN:

Vi har en datter, der har været ude af skolen i 20 år. I samtlige 20 år har vi rendt spidsrod mod Hvidovre kommune Da hun havde en skæv hormonudvikling, fordi lægen på Frydenhøjskolen ikke havde opdaget skavanken, kom vores datter ikke i arbejde, ja sagsbehandleren ville ikke tale med os. Hun satte sig ind i det andet lokale. Årene gik uden hjælp til at komme i arbejde. En dag blev hun tvunget til at skrive under på førtidspension. Vi fik et chok, det havde vi ikke regnet med. Vores datter kom på højeste førtidspension som det normalt er meget svært at få tildelt, man skal være meget syg for at få den. Men hun kom på den højeste førtidspension, fordi lederen af bostedet Møllen, hvor hun boede på daværende tidspunkt, skulle bruge pensionen til at rejse for sammen med de øvrige beboere. Han udtalte: "Nu kommer du aldrig på arbejdsmarkedet." Denne højeste førtidspension skal annulleres og sagen skal revurderes, da vores datter har arbejdsevne. Som vores søn der har selvstændig virksomhed, udtaler : "Min søster kan det hele" . Ja, det kan hun. Hun kunne læse og skrive fra 1. klasse. Hvor mange i Hvidovre kommune har kunnet det? Se nu at få ændret denne pension, og giv så vores datter erstatning for de mange år, hvor I har ødelagt vores datters liv. Venlig hilsen Lis og Jørgen Simonsen. Agerbækvej 16

Publiceret 21 February 2007 09:58