USAGLIGT OG USMAGELIGT!

- Vort personale har også følelser, skriver Dyrehospitalet i anledning af Axel-Erik Sørensens replik:

l I anledning af Axel-Erik Sørensen indlæg i Hvidovre Avis onsdag den 4. februar 2007: Københavns Dyrehospitals personale har også følelser. Personalet på Københavns Dyrehospital er i den grad kede af at blive hængt ud som følelseskolde og at have forsømt at gøre det rigtige i situationen, hvor en hund var blevet væk fra sin ejer. Når en hund er blevet væk fra sin familie er den i princippet herreløs. Herreløse hunde er i lovens forstand hittegods og dermed politiets ansvar. At politiet ikke vil gøre noget i mange tilfælde er ikke noget nyt. På Københavns Dyrehospital oplever vi ofte at skønt gentagne opkald til politiet, i forbindelse med herreløse hunde, er det svært at få dem til at enten hente hundene eller i det mindste optage en rapport. Ville prøve politiet I den aktuelle situation tilbød personalet på Københavns Dyrehospital at undersøge hunden for enten et tatoveringsnummer eller en chip, hvorved ejerens identitet kunne fastslås. Dette ønskede finderen af hunden ikke, men ville prøve politiet igen, da de lå tættere på. Vi opfordrer aldrig til "bare" at sætte hunden ud igen, hvorved både hunden og menneskers sikkerhed sættes på spil. Københavns Dyrehospital har ikke mulighed for at tage herreløse hunde ind til pension og videre formidling. Vores faciliteter er til syge og tilskadekomne dyr som opholder sig her i forbindelse med undersøgelser, sygdom og behandling, og der er en vis smitterisiko. Bl.a. derfor er det ikke tilrådeligt at have raske dyr indlagt. Helt usagligt Personalet på Københavns Dyrehospital arbejder hver dag hårdt på at hjælpe syge og tilskadekomne dyr. Vi er uddannet til at hjælpe og tage kærlig omsorg for dyrene og deres ejere. Hver dag hjælper vi masser af både herreløse dyr, og dyr der har ejere. Der er ikke noget vi hellere vil end hjælpe, så at skyde os i skoene at vi ikke har følelser, mener vi er direkte usaglig argumentation, specielt når det står udokumenteret. At Axel-Erik Sørensen tager sagen op uden at have undersøgt rigtigheden af udsagnene, for at promovere sin egen forening, er usagligt og direkte usmageligt. Personalet på Københavns Dyrehospita l Dyrlæge Jens Eslau

Publiceret 21 February 2007 09:58