Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden

Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden

Alle får lov til at brillere

Sarah Garde anmelder "Gøgereden" på Hvidovre Amatørscene

Indrømmet, det er en af mine yndlingsbøger. Desuden ville det være løgn, hvis jeg sagde, at filmatiseringen fra 1975, med bl.a. Jack Nicholson på rollelisten, ikke er blandt mine yndlingsfilm. Jeg har faktisk været forelsket i denne fortælling i årevis, hvor forfærdelig den end må virke ved første øjekast. Af samme grund vil den opmærksomme læser måske vurdere, at min mening om selv samme teaterstykke må være blot en anelse forudindtaget, hvilket jeg til fulde forstår. Dog vil jeg sige, at mine forventninger var betragteligt høje, da jeg søndag eftermiddag trodsede både vind og vejr og kørte ned til huset på Byvej, hvor Hvidovre Amatørscene opførte "Gøgereden". Handlingen udspiller sig på en afdeling på et såkaldt sindssygehospital i en tid, hvor bl.a. lobotomi, populært kendt som det hvide snit , betragtes som en gængs og effektiv behandlingsform. Pågældende afdeling rummer udelukkende kurerbare patienter, hvilket vil sige, at det af lægerne er blevet vurderet, at der er håb forude for disse mennesker. Ikke desto mindre udgør de et særdeles farverigt persongalleri, med blandt andre den storstammende Billy Bibbet og den så evigt skizofrene Martini. Afdelingen styres på diktatorisk vis af oversygeplejersken, Nurse Ratched (spillet af Ann-Pia Cramer-Larsen), som betragter det som sin fornemste opgave at normalisere og disciplinere patienterne. Ydermere bakkes hun - mere eller mindre - op af modbydelige sygeplejere, der tydeligvis ikke kunne hade deres job mere. Patienterne er altså så underkuede, at man betvivler at fremskridt i forbindelse med deres helbredelse overhovedet er mulige. Og på denne måde skrider hverdagen umiddelbart frem på fordragelig vis. Dette miniature-diktatur forstyrres dog heldigvis, da den rebelske ballademager, McMurphy (spillet af Allan Reimer), gør sin entre på afdelingen. McMurphy ser tilstandene for, hvad de i virkeligheden er, og opfordrer patienterne til oprør. Skønt han indkasserer et antal små sejre i sin kamp mod systemet og Nurse Ratched, sættes der konstant spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er muligt for de resterende patienter at bryde ud af deres egen underdanighed og støtte op om hans mission. Umiddelbart en temmelig dyster fortælling, men aktørerne fra Hvidovre Amatørscene formår at levere den med så tilpas meget humor og glimt i øjet, at tilskueren ikke selv bliver vanvittig. Det er tillige en pragtfuld ensemblepræstation, hvor alle roller får lov til at brillere. Tilskueren rives gennem Høvdingens (spillet af Frank Løfquist) opspærrede, brændende øjne og direkte ind i hans sjæl, hader Nurse Ratched fordi hun er menneskelig og dog så umenneskelig og glædes ved McMurphy's naive menneskelighed. Ligeså forelsket som jeg er i fortællingen, blev jeg i dette ensemble. Og jeg var ikke alene. Gruppen har velfortjent spillet for fulde sale hver aften, og jeg vil opfordre enhver der sætter pris på god underholdning til at gribe chancen for at opleve stykket, når det spilles igen i morgen torsdag den 29. november kl. 20 og på fredag den 30. november kl. 20. Jeg gik derfra særdeles underholdt - og dét selvom det var søndag. Billetbestilling på tlf. 36 49 94 56 (telefonsvarer), e-mail: billet hvasnet.dk eller på scenens hjemmeside.

Hvidovre Amatørscenes opsætning af

Hvidovre Amatørscenes opsætning af "Gøgereden" er en pragtpræstation af alle i ensemblet.


Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden

Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden


Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden

Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden


Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden

Amatør scenen Avedøre november 2007 uge 48 teaterstykke gøgereden



Publiceret 28 November 2007 09:56