Mogens Andreasen med en af hans passioner - fagotten.

Mogens Andreasen med en af hans passioner - fagotten.

Besat af kolonihaveånd og en fagot

Af
af Viggo Nørgaard Nielsen

- Risbjergkvarteret er hjertet i Hvidovre. Engang var kvarteret meget hyggeligt, men det er det ikke mere, fordi folk er ved at ødelægge området med deres moderne villaer, som ikke kan blive store nok. Jeg bliver trist til mode over at se så meget trist byggeri. Folk tænker mest i kvadratmeter og ikke så meget i, hvordan det ser ud, fortæller Mogens Andreasen . Multikunstneren Det er en tidlig efterårsmorgen i november. Mogens har tændt op i brændeovnen, og byder på kaffe i et af husets mange hyggelige krinkelkroge. Stuen er præget af kreativitet og kunstnerisk aktivitet. På væggen hænger der en banjo og en guitar, og langs væggen og i vinduerne er der træskulpturer, som Mogens selv har skabt og haft på udstilling i Sverige. I entreen står der en xylofon, i stuen et klaver og på opfordring pakker Mogens med forsigtighed sit skinnende træinstrument ud: Fagotten. - Man skal huske på, at der er en verden udenfor huset og om ikke andet, bør man for andre menneskers skyld lave noget byggeri, som er interessant. Det skal være sådan, at når man kommer hjem fra arbejdet, så skal huset sige: Velkommen! Risbjergkvarteret er kendt for at være broget, hvor folk har leget med hus og have. Jeg kan ikke forstille mig, at folk helt har mistet fantasien, men det ser sådan ud... Det er i dag 80 år siden hans eget hus blev bygget, og i dag bliver vejrhanen sat på det nybyggede spir. Vejrhanen er naturligvis håndsmedet, og i det hele taget er huset efterhånden gennemrenoveret med mange finurlige kroge og hjørner, som skal give huset karakter og kolonihaveånd som Mogens siger. - Da jeg i 1994 overtog huset var det faldefærdigt og var på en måde mest egnet til at blive jævnet med jorden, hvad jeg også tror naboerne og andre havde forventet. Men kolonihaveånd kan ikke genskabes gennem et typehusbyggeri. Oppe på loftet fandt jeg "Fordkassebrædder" som tegn på, at huset fra første færd har været bygget op af de kasser, som Ford-bilen blev transporteret i fra USA til Danmark og læsset af på kajen i København... Oprindeligt var huset på 7x7 m. med hulmur, som ellers ikke var typisk for husene i Risbjergkvarteret. - Det sjove ved huset er, at det oprindeligt er bygget af hårdt brændte sten, som formodentlig har ligget i kedlerne på et af DSB's lokomotiver. De er "smigskåret" dvs. skåret lidt skrå, så de kunne passe til kedlen. Grundlæggeren af huset var remisearbejder ved DSB og har dermed haft let adgang til de dyrebare sten og brædder. Værktøjssættet Mogens Andreasen voksede op på Frederiksberg og fik sit første værktøjssæt som 5-årig. I baggården savede og hamrede han og lavede legevogne og byggede huler af træ. Som 16-årig blev han arbejdsdreng og kom senere i lære som tømrer. - En dag fandt jeg en knækket guitar, som lå på en skraldespand i gården. Den fik jeg flikket sammen og i hele min barndom og ungdom var musikken og håndværket konkurrerende interesser. En overgang skærpedes interessen for guitaren, fordi jeg kom på Vestbirk Højskole, hvor jeg lærte noget om noder og musikteori, hvilket resulterede i, at jeg kom på Dansk Musikakademi for at forberede mig til optagelse på konservatoriet, men det lykkedes ikke i første omgang... Fagotten Men en søndag formiddag for flere år siden gik Mogens en tur i Bredgade i København og kom forbi en musikforretning, og inde i den forretning så han en fagot. Pludselig kunne han se forbindelsen mellem sine to interesser: Håndværket og musikken. Mandag morgen gik Mogens ind i butikken og forhørte sig på prisen. 12.500. Og tilfældigvis havde han fået 6.000 tilbagebetalt i skat og resten skulle han afdrage over et halvt år, hvor han så var på vand og brød. Men fagotten beseglede hans skæbne. Nu skulle det være. Han købte sig en "Fagotskole" og kom senere på musikkonservatoriet, hvor han blev uddannet som klassisk musiker med fagot som hovedinstrument. - Imens udviklede jeg et helt specielt mundstykke til mit instrument, som efter min lærers mening gav en helt speciel fin fagotlyd... Efter i nogle år at have vikarieret ved forskellige orkestre i Norden er Mogens nu tilbage ved sit håndværk. Han er lokalhåndværkeren, der hjælper med "Alt i hus og vedligeholdelsesarbejde. Gammeldags tømrerarbejde som speciale". Det sidste er måske det allervigtigste. - Hvorfor skal f.eks. vindskeden på et hus være så kedelig. Små kreative håndværksmæssige forandringer kan bevirke, at selv en så tilsyneladende lille ting som en vindskede, kan betyde, at huset siger velkommen, når man kommer hjem fra arbejde...

Her midt i november fik huset på Tureby Alle også et flot spir på.

Her midt i november fik huset på Tureby Alle også et flot spir på.


november 2007 uge 46

november 2007 uge 46


november 2007 uge 46

november 2007 uge 46


Publiceret 28 November 2007 09:55