I blandt andre rækkehusene i Præstemosen har adskillige beboere klaget over manglende information fra KAB. (Foto fra Kommuneatlas).

I blandt andre rækkehusene i Præstemosen har adskillige beboere klaget over manglende information fra KAB. (Foto fra Kommuneatlas).

Ca. 300 protester mod valget af TV-kanal-udbyder

Beboerne i Baunevangen, ældreboligerne og Hvidovreparken kunne ikke få urafstemning om det skulle være ComX eller TDC?

l En stor gruppe beboere i KAB-ejendommene Baunevangen (rækkehusene langs Præstemosen og M.Bechs Alle), ældreboligerne i Baunevangen, og Hvidovreparken (på begge sider af Hvidovrevej), er stærkt utilfredse med at beslutningen om at benytte firmaet ComX Networks A/S til levering af TV-signaler, blev taget på et ekstraordinært afdelingsmøde i sommerferieperioden midt i juni måned, hvor mange ikke kunne deltage. De mener ikke, at dette selskab, der tidligere har været i likviditetsvanskeligheder og har skiftet ejer for nogle år siden, kan skabe den samme kvalitet og sikkerhed som den anden udbyder, TDC. - Der er ca. 151 lejemål i Baunevangen, 16 i ældreboligerne og ca. 280 i Hvidovreparken, og det mest korrekte og demokratiske havde selvfølgelig været at sende de to tilbud ud til urafstemning hos samtlige beboere, siger ægteparret Doris og Sven-Erik Startoft, der bor i Præstemosen. - Forslaget om en sådan hemmelig afstemning blev også fremsat på beboermødet, men blev pure afvist. Hvorfor - kan der kun gisnes om? Det havde også været på sin plads med en grundig orientering fra de to selskaber der havde givet tilbud, men i stedet fik de tilstedeværende en forelæggelse af Alex Rytt fra KAB. Adskillige lejere har klaget over den mangende information fra KAB og Afd.bestyrelserne. Bl.a. gives der udtryk for, at man burde have fokuseret mere på, at beboerne får en bedre - og langt mere sikker - service og kanaludbud fra TDC, så prisen (10 kr. mere om måneden) ikke havde været så afgørende. - Det undlod KAB og Afd.bestyrelsen at fortælle de beboere der mødte op på mødet, og resultatet vil være et langt dårligere kanaludbud, skriver en beboer, Gert Hass Rasmussen fra M.Bechs Alle, bl.a i sin klage. Han peger også på, at det har været umuligt at komme i kontakt med formanden for Afd.bestyrelsen. Protestliste igang En kreds af beboere har sat en protestliste igang, og foreløbig har ca. 300 skrevet under. De er utilfredse med den måde, det er foregået på, og forudser store problemer omkring tv- og telefonien i området, hvor der allerede nu er alvorlige anker over at den nuværende ComX-aftale omkring telefoni og internet, bl.a nødopkald, der af og til slet ikke virker. - Vi er bekendt med at TDC har afgivet et sidste tilbud så sent som den 20 oktober i år, hvor der bl.a. er tre forskellige TV-pakker at vælge imellem. Men det har Alex Rytt fra KAB slet ikke svaret på - endsige orienteret os beboere om. Men i stedet for at bruge det velkonsoliderede TDC, pumper man lejernes TV-penge ind i et foretagende som ComX, der ganske vist - på papiret - er 10 kr billigere pr. md., men til gengæld - efter vor mening - heller ikke byder på samme kvalitet, slutter Sven-Erik Startoft. mads-

Publiceret 28 November 2007 09:56