19-årige Mark Erdmann er en af byens cykelvikarer. Han står tidligt op om morgenen for at modtage et opkald, og tage afsted til én af byens elleve folkeskoler, hvor han træder ind som stand-in lærer.

19-årige Mark Erdmann er en af byens cykelvikarer. Han står tidligt op om morgenen for at modtage et opkald, og tage afsted til én af byens elleve folkeskoler, hvor han træder ind som stand-in lærer.

Cykelvikar - et job uden fast arbejdsplads

Hvidovre Avis' praktikant Karoline R. Jensen om Hvidovres vikarer på hjul

Telefonen ringer kl. 7.00 hver morgen hos Mark Erdmann. Det er Mogens Petersen fra Frydenhøjskolen, der som sædvanlig vil fortælle, hvor Mark skal arbejde henne denne dag. Mark har præcis en time, før han skal stå på én af Hvidovres elleve folkeskoler. Kl. 8.10 starter dagens første lektion. 19-årige Mark er en af Hvidovres cykelvikarer, der tager rundt mellem Hvidovres folkeskoler og træder ind som vikar dér, hvor der er brug for det. Han ved aldrig, hvor, hvornår eller hvor meget han skal arbejde, før han bliver ringet op. Det er oftest tidligt om morgenen eller, hvis han er heldig, dagen før. Når han så ved, hvor og hvornår han skal møde, er det bare op på cyklen og afsted. For som cykelvikar sker det nemlig ofte, at han har én time, fra han bliver ringet op, til første lektion starter. Og hvor den starter, det er forskelligt fra dag til dag. Derfor kaldes vikarerne "cykelvikarer". De bliver kastet rundt fra skole til skole, og ved aldrig, hvor de skal møde næste gang. Når Mark har modtaget opkaldet, og er kommet ud på dagens skole, får han besked på, hvilken klasse han skal være vikar for. Det kan være hvilken som helst klasse - lige fra en frisk, glad tredjeklasse til en doven ottende klasse, der ikke gider lave noget. Som cykelvikar møder han mange forskellige klasser, da han cykler rundt mellem alle elleve folkeskoler, og har elever på alle klassetrin. - Det er sjovt, når man har haft den samme klasse to-tre gange på en uge og så kommer ind til dem fjerde gang og kan se, at de er glade for at skulle have én, siger Mark og smiler. Mark har været cykelvikar i snart et år, og han virker som om, han er rigtig glad for sit arbejde. Han valgte at blive cykelvikar, da han var færdig med handelsskolen og havde brug for penge. Han kontaktede Erik Hjortshøj på Præstemoseskolen, der dengang stod for ordningen med cykelvikarer, og på den måde blev han vikar på hjul i Hvidovre. I dag arbejder han ofte fem dage om ugen og har fem-seks lektioner om dagen. Mark har ikke nogen favorit-aldersgruppe: - Det er sjovt at have alle klasser, men jeg synes, der er fordele ved at have de ældste. De ældre elever har større ansvar for deres egen læring, og det gør dem lidt mere koncentrerede. Og så forstår de ofte lettere, hvad de skal lave. Man skælder mere ud i en tredje eller fjerde klasse, fortæller Mark, men siger, at han ikke har noget imod at skulle skælde en smule ud, så længe eleverne ikke slår på hinanden. De sure og vrede elever er ikke Marks yndlinge. Han kan bedre lide de elever, der smiler, når han kommer. Om de smiler, fordi det er ham, eller fordi de ikke skal have deres normale lærer, er ikke til at vide, men smiler det gør de, "for alle klasser er vel glade for at skulle have vikar, og se en anden end deres normale lærer", som Mark siger. Der er cirka 25 cykelvikarer i Hvidovre, og i løbet af et år ansættes 40-50 vikarer, efterhånden som andre stopper eller bliver fastansat. De fleste er nybagte studenter i starten af tyverne, men enkelte er ældre, der søger nyt job og vil undersøge om dét at undervise, er noget for dem. Det er meget populært at være cykelvikar, for det er et job, der er godt betalt i forhold til mængden af arbejde. Vil man være cykelvikar, skal man kontakte Mogens Petersen, der er viceinspektør på Frydenhøjskolen.

Mark Erdmann cykelvikar november 2007

Mark Erdmann cykelvikar november 2007


Mark Erdmann cykelvikar november 2007

Mark Erdmann cykelvikar november 2007


Publiceret 28 November 2007 09:56