Det Gyldne Æble

Hvidovrevej 65 fik årets Gyldne Æble.

l Borgmesteren holdt en tale, der blev spist festlig frugt og minderne om en god motionsdag i piraternes tegn blev genopfrisket, da børnehaven Hvidovrevej i onsdags modtog "Det gyldne æble". Æblet er en vandrepokal, som hvert år i gives til den daginstitution, der vinder konkurrencen i Hvidovre Kommunes sundhedsuge. Sundhedsugen løb af stablen den anden uge i september, og her var én af aktiviteterne en pirat-idrætsdag, hvor institutionerne dystede om at præsentere det flotteste sørøverflag. Tre flag var indstillet til Social- og Sundhedsudvalget som mulige vindere, og udvalget besluttede sig altså for at præmiere flaget med de mange sorte sørøverfødder og den øde ø fra Hvidovrevej 65.

Publiceret 28 November 2007 09:56