Før lysene tændes

Første søndag i advent på søndag den 2. december kl. 14-16 i Bibliotekscafeen, underholder den kendte H.C. Andersen figur Bjarne G. Nielsen børn og voksne helt i H.C. Andersens ånd. Andersen opfører først et teaterstykke, hvor der indgår sange. Man får sangtekster og kan synge med. Der er konkurrence med præmie, bageopskrifter og en rigtig julemand. I en kort pause er der lidt julegodter, og der sluttes med et causeri over H.C. Andersen, julen og beslægtede emner. Julestuen, der arrangeres af AOF, egner sig for hele familien, og børn fra ca. 11 år. Der sluttes umiddelbart før kl. 16, hvor H.C. Andersen følges med alle til juletræstændingen foran rådhuset. Billetter, voksne 25 kr og børn og pensionister 15 kr, kan købes hos AOF, tlf. 36 39 00 00.

Publiceret 28 November 2007 09:56