Merete Vest og Anita Højbjerg er tovholdere i Præstemoseskolens Familieklasse. I baggrunden underviser forældre deres egne børn.

Merete Vest og Anita Højbjerg er tovholdere i Præstemoseskolens Familieklasse. I baggrunden underviser forældre deres egne børn.

"Familieklasserne" har en synlig effekt

- Og Hvidovre Kommune har som den første kommune i landet udarbejdet materiale for at måle langtidseffekten af det relativt nye projekt

Det kan være enerverende gang på gang at være den forælder, der får at vide, at ens barn ikke hører efter i timerne, er forstyrrende eller ikke laver sine lektier. Når beskederne fra skolen altid er negative, smitter negativiteten generelt af og samarbejdet med skolen kan gå op i en spids. Derfor er det en virkelig positiv ting pludselig at føle sig rigtig godt behandlet og lyttet på. Det er virkeligheden for mange af de forældre, der har børn i Familieklasserne. Det viser evalueringen af et år med Familieklasser i Hvidovre Kommune. - Forældrene oplever et rigtigt positivt samarbejde, og når man gør det, gider man også pludselig selv at gøre en indsats. Man kan hurtigt blive trukket ind i en ond cirkel af negativitet, hvis ikke man hører andet end brok over sit barn. Men når barnet begynder at få ros - og man arbejder tæt sammen med lærerne for at opnå den ros - sker der noget, fortæller Jørgen Steen Jensen fra PPR Hvidovre. Han har været med til at udarbejde den nyligt udkomne evalueringsrapport, der viser at Familieklasserne på et år er blevet et vigtigt instrument i skolens arbejde med børn i vanskeligheder. Men det er langt fra kun børnene, der er på skolebænken i Familieklasserne. Også forældrene sidder med i klasseværelset to gange om ugen, når børnene trækkes ud af deres sædvanlige klasser for at blive undervist af - deres egne forældre. To lærere støtter forældrene i at undervise - uden dog med løftede pegefingre at blande sig i hvordan forældrene vælger at gå til opgaven. Eleverne i Familieklasserne er meget forskellige, men ét har de til fælles: De lever ikke op til deres potentiale. Om det så er fordi de generelt er for stille eller de er for urolige er forskelligt fra barn til barn. Hvordan er det sidste års tid gået med Familieklasserne? - Det er gået rigtig godt. Vi har haft ca. 40 elever ind over klasserne og det er egentlig et meget relavant antal. Men projektet skal stadig køres ind og sidder endnu ikke på rygmarven af lærerne. Det skal bredes mere ud, mener Jørgen Steen Jensen. Hvordan ser I en positiv effekt på de elever, der deltager? - Vi ser, at de situationer, der ofte går i hårdknude f.eks. mellem lærer og elev, bliver løst op, når eleven pludselig begynder at få ros istedet for kun at få skældud. Lærerne melder tilbage at de begynder at se eleven i et andet lys og eleverne: De bliver virkelig "afhængige" af scoreskemaerne. Mange ønsker at fortsætte med skemaerne, når de har afsluttet det 12 ugers forløb i Familieklassen. Dem, der plejer at være nogle værre bavianer får jo røde ører, når der bliver klappet af dem. Og de bliver stolte... I Familieklasserne skal både elever og forældre vejlede hinanden med gode råd til, hvordan de kan tackle et problem i hjemmet eller i skolen. - Og vi oplever at alle tager det meget seriøst. Forældrene kan virkelig bruge hinanden med støtte og vejledning. Og børnene tager også rådene seriøst... Når nogle børn ikke længere er så forstyrrende i timerne smitter det af. Det lægger en dæmper på hele flokken. Vi kender endnu ikke, langtidseffekten af Familieklasserne, men som den eneste kommune har vi lavet materiale til at måle den, fortæller Jørgen Steen Jensen, der selv følger Familieklasserne på Præstemoseskolen og Enghøjskolen. Hvor stor effekt har det, at det er forældrene og ikke lærerne, der underviser børnene selv? - Det betyder rigtig meget. Som barn er det jo fantastisk at vide, at "selvom far arbejder om natten og burde sove om dagen, så er han her med mig i klasseværelset". At opleve forældrene bekymre sig og interessere sig for hvad børnene laver - det er simeplthen så vigtigt. Nogle steder er det måske en bedstemor, der er med i klassen... Hvordan klarer forældrene opgaven? - I starten er de generte, men vi hører ofte i løbet af forløbet: "Hvad gør vi når Familieklassen slutter?". Forældrene får tætte relationer til hinanden og tager meget alvorligt, at der er tavshedspligt og at det dermed ikke nytter noget at fortælle vidt og bredt hvad der bliver sagt i klasselokalet. Vi har også en regel om, at man ikke farer hen til hinanden i supermarkedet for der kan være forældre, der ikke bryder sig om det... Hvad taler forældrene om i Familieklasserne? - Om respekten barn og forældre imellem og om noget så banalt som sengetider. Vi havde en tyrkisk far, som ikke kunne forstå at man i en klasse i Danmark havde så megen uro, når man i Tyrkiet kunne være 50 elever i klassen uden at høre så meget som et kvæk. Det taler vi så også om... Der er Familieklasser på Avedøre Skole, Enghøjskolen, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen og Præstemoseskolen - og også Engstrandskolen starter en klasse op efter nytår. ark

Publiceret 28 November 2007 09:56